Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger søges til spændende børnehus i Skovlunde

Vil du være en del af teamet i Børnehuset Himmel og Hav, så er det nu du skal slå til. Lige nu har vi en fast stilling på 34-37 timer til vores skønne børnehaveafdeling, samt et barselsvikariat i vuggestueafdelingen 35 timer ugentligt – frem til januar 2022.

Den faste stilling er til besættelse snarest muligt - dog senest 1. november 2020. Barselsvikariatet er til besættelse 1. december 2020.

OM OS
Vi er et spændende og nyere børnehus i Skovlunde, som dagligt har fornøjelsen af at være sammen med 91 vuggestuebørn, 120 børnehavebørn samt en dagplejelegestue. Vi er ca. 55 fastansatte, som søger en ny kollega.

DAGLIGT HAR VI FOKUS PÅ

  • at skabe et godt og udviklende læringsmiljø for alle børn
  • at udnytte de fantastiske muligheder som vores hus rummer. Vi har egen hal, indendørs kørebaner, legeplads både på taget og i jordhøjde
  • at skabe nærvær for alle børn
  • at have en varieret uge med balance mellem aktiviteter på egen stue, og aldersopdelte aktiviteter flere gange ugentligt
  • at skabe gode og betydningsfulde relationer til både børn, forældre og kollegaer
  • at bruge alle de ”gratis” muligheder, der opstår gennem dagen for at understøtte og udvikle det enkelte barn og grupperne
  • at give legen betydning for børnenes udviklingsmuligheder samt at kigge på positionering i legen.

VI TILBYDER
  • kollegaer og ledelse, som går på arbejde med et smil på læben
  • kollegaer og ledelse, som lige nu er optaget af at lægge grundlaget for det kommende arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan
  • en fagligt dygtig personalegruppe, som ønsker at udvikle sig sammen
  • kollegaer, som er bevidste om egen rolle i arbejdet med inklusion
  • en mangfoldig kollegagruppe - både i forhold til alder og kompetencer
  • et miljø, hvor der er mange bolde i luften men samtidig plads til fordybelse
  • en ledelse, som ved at medarbejderne er dygtige og leder tillidsbasseret
  • kollegaer og ledelse, som gerne har faglige dialoger
  • godt tværfagligt samarbejde og mulighed for faglig sparring med PPR
  • at man er fast pædagog på en stue og samtidig har mulighed for at deltage i fællesskaber på tværs af stuerne
  • en dejlig og uformel omgangsform, som gør, at vi også kan have det godt med hinanden
  • kollegaer og ledelse, der arbejder med at skabe et godt og rart arbejdsmiljø
  • en kommune, som er ambitiøs på børne-/ungeområdet
  • beliggenhed tæt på offentlig transport - ca. 5 minutters gang til Skovlunde St., som har direkte linje til København.

VI ØNSKER OS
  • en kollega, som har erfaring fra arbejdet med børnehavebørn
  • at du har gjort dig overvejelser om at arbejde i et stort børnehus med mange samarbejdspartnere
  • at du vil være nysgerrig på at udvikle praksis sammen med os
  • at du har mod på at arbejde med mange forskellige kulturer – både blandt familier og kollegaer
  • at du er relationel i din tilgang til børn og familier
  • at du har et anderkendende børnesyn.

LØN OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Tine Fiil Ulrich på telefon 4477 2703 på hverdage mellem kl. 8.00–16.00. MED udvalget i Distrikt Skovlunde har udarbejdet en stillingsbeskrivelse, som gerne fremsendes, hvis du ønsker det.

Adressen er: Lundebjerggårdsvej 5, 2740 Skovlunde

ANSØGNINGSFRIST: FREDAG DEN 18. SEPTEMBER - KL. 12.00
Vi afholder samtaler tirsdag den 22. september i dagtimerne og holdes i Børnehuset Himmel og Hav.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.