Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til 4 børnehuse i Jægerspris

Vi søger fire uddannede pædagoger 30 timer ugentligt fra 1. marts 2021 til aldersgruppen 0-6 år.

Som stuepædagog vil du få selvstændige ansvarsområder og opgaver omkring børn og forældresamarbejde.
Det er derfor vigtigt, at du har overblik, et solidt fagligt fundament, gode kommunikationsevner samt et grundlæggende kendskab til IT.

Vi lægger vægt på, at du udviser nærvær og anerkendelse i din kontakt med børnene.
Du skal være interesseret i deres liv og tanker, og du skal være god til at tale med børn og forstå deres behov.

Det er en stor fordel, hvis du er glad for udeliv og har lyst til at kaste dig ud i leg og aktiviteter i vores nære naturområder og på legepladsen, hvor vi har mange udfoldelsesmuligheder for børnene.

Vi kan tilbyde dig en hverdag i et velfungerende hus med engagerede kolleger og et godt forældresamarbejde, hvor vi sammen sætter fokus på at skabe gode læringsmiljøer for børnene med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan.

De ledige stillinger er i disse børnehuse

  • Bakkegården med ca. 55 børn fordelt på to vuggestue- og to børnehavegrupper
    Leder Charlotte Bernhardt tlf. 40 13 87 93
  • Gerlev Børnehus med ca. 45 børn fordelt på en vuggestue- og to børnehavegrupper
    Leder Anne Hemme Hervig tlf. 23 46 61 57
  • Slotsgården med ca. 60 børn fordelt på to vuggestue- og tre børnehavegrupper
    Leder Nikoline Katla Udam tlf. 21 57 85 13
  • Vandkunsten med ca. 40 børn fordelt på en vuggestue- og en børnehavegruppe
    Leder Maria Lundgren Andreasen tlf. 21 32 15 62

Er det et job for dig?
Så send en ansøgning til os senest mandag d. 18. januar. Angiv i din ansøgning hvilke stillinger, du er interesseret i.
Der vil evt. være mulighed for højere timetal, så skriv også gerne, hvis du har ønske om dette.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte børnehusets pædagogiske leder eller områdeleder Ulla Larsen, telefon 29 33 23 13.

Løn ifølge overenskomst samt forhåndsaftale.

Ansættelsesforhold
Deltid

Tiltrædelse
01. mar 2021

Kontakt
Børnehusets pædagogiske leder eller områdeleder Ulla Larsen

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.