Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Børnehuset Egebakken

Om jobbet

Kom og vær med til at gøre vores børnehus endnu bedre!

Sammen med os skal du udfordre den traditionelle måde at tænke dagtilbud på ved bl.a. ikke at være stueopdelt, men at være sammen i teams med mindre grupper.

Du skal arbejde med pædagogisk afsæt i, at anerkendende relationer og et skarpt blik for børnenes intentioner er afgørende for al trivsel, udvikling og læring. For dig og os betyder dannelse, at Egebakken er et sted, hvor hvert enkelt barn får mulighed for at blive sig selv i et stærkt fællesskab.

Din praksis vil tage afsæt i en struktureret hverdag med planlagte pædagogiske aktiviteter, men rammen er altid fleksibel. Det betyder, at vi sammen skal planlægge og skabe overblik samtidig med, at vi har stærkt fokus på og kan agere efter børnenes aktuelle behov og interesse. Du skal anvende den didaktiske aktionslæringsmodel rettet mod trivsel, sundhed og læring i små og store børnefælleskaber.

Din profil

Du er uddannet pædagog. Du er interesseret i at sætte din faglighed og dine erfaringer både i og på spil og på den måde være med til at udvikle vores pædagogiske praksis.

Du møder børnene med et nysgerrigt, positivt og opmærksomt blik med fokus på intentioner. Din tilgang til børn og aktiviteter er mere orienteret mod processen end produktet. Du udviser ro og tålmodighed. Samtidig har du en masse energi og mod i din måde at se børn og deres udviklingsmuligheder på, hvad enten det gælder det enkelte barn eller fællesskabet.

Du tager ansvar, strukturerer og er dygtig til at planlægge og skabe overblik samtidig med, at du evner at give slip og følge børnene. Det er naturligt for dig at dokumentere og bruge IT.

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af en faglig nysgerrig og dygtig kollegagruppe, der glæder sig til at skabe og udvikle områdets bedste institution sammen med dig. Sammen vægter vi omsorg, nærvær, udvikling og et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde

Ansættelsesvilkår

Der er 2 stillinger begge på 37 timer og med start snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om os

Egebakken er ny-renoveret og normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Egebakken er et af ti børnehuse i områdeinstitution Holte og er beliggende i forlængelse af Vangeboskolen på Vangeboled 15, 2840 Holte. Du kan læse mere om os på www.rudersdal.dk under Daginstitutioner.

Ansøgning, samtale og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Dandanell Gildsig, tel. 72 68 46 35

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Samtaler: Samtaler vil foregå løbende


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.