Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til bofællesskabet for borgere med Huntington sygdom

Har du lyst til fordybelse i et speciale – så se her!

Bofællesskabet for borgere med Huntington sygdom, Herning Kommune, søger pædagog med plejeerfaring til en dagvagtsstilling og en aftenvagtsstilling. Dagvagtsstillingen er på 30 timer i dagvagt med enkelte aftenvagter og weekendvagter hver anden uge. Aftenvagtsstillingen er på 28 timer med weekendvagter hver anden uge.

Bofællesskabet er for borgere med Huntington sygdom. Der bor 18 borgere, som er fordelt i to teams. Du kommer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejerske og de tilknyttede ergo- og fysioterapeuter.

Personalets opgaver er hovedsagligt pleje og omsorg samt aktiviteter i det omfang den enkelte beboer kan magte det. Der arbejdes ud fra socialpædagogiske principper med en fast struktur/døgnrytme for den enkelte beboer, hvor forudsigelighed og genkendelighed er vigtigt.

Der er stor kompleksitet i arbejdet omkring den enkelte beboer, både fysisk og psykisk. Der anvendes Marte Meo til læring/udvikling af personalet samt supervision en gang månedligt.

Der er et tæt samarbejde kolleger imellem. Der er altid kolleger at sparre med i løbet af en vagt. Du skal have lyst til at fordybe dig i det pædagogiske og relationelle arbejde.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt
  • har et godt overblik
  • har lyst til at blive fagligt udfordret hver dag
  • har lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde
  • er fleksibel og stabil
  • er åben overfor nye tiltag og udfordringer
  • er med til at højne det faglige niveau
  • har mod til at have en arbejdsdag, hvor meget er uforudsigeligt.

Hvis du vil se vores hus, så gå på Herning Kommunens hjemmeside og søg plejecenter, specielle tilbud, HS bofællesskabet - og se vores video.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos centerleder Lene Sumborg på telefon 96 28 54 01.

Ansøgningsfrist
22. oktober 2020.
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 44, 2020.
Ansøgning med bilag sendes via link i annoncen på hjemmesiden. Ansættelsesdato er 1. december 20 eller efter aftale.
Synliggør i ansøgningen hvilken stilling, du søger.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.