Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Bostedet Neptunvej

Pædagoger til Bostedet Neptunvej 4, Randers Syd.

Vi søger 2 pædagoger på 30 timer til ansættelse pr. 1. november 2021 eller snarest herefter.

Hos os får du mulighed for at udfordre dig selv i et åbent, engageret og fagligt fællesskab. Vi har fokus på borgernes mestring af eget liv, deres livskvalitet samt hverdagen på bostedet gennem sparring og tæt samarbejde.

Botilbuddet Neptunvej danner rammerne for 48 borgers hjem. Borgergruppen er bredt sammensat både i forhold til alder og funktionsniveau, med individuelle behov for pædagogisk vejledning og støtte samt bred sundhedsfaglig indsats. Med udgangspunkt i Randers Kommunes Handicapplan fokuserer vi på den enkelte borgers mulighed for, at skabe en tilværelse på egne præmisser og inddragelse af borgeren er centralt i det daglige arbejde. Borgernes trivsel og udvikling sættes i højsæde sammen med oplevelser/aktiviteter i og udenfor huset. Du skal forvente, at en del af din opgave er at støtte og hjælpe borgerne i personlig pleje.

Med 48 beboer er Botilbuddet Neptunvej et stort hus. For os er det vigtigt at de nære relationer og tryghed i eget hjem prioriteres, derfor er medarbejderne opdelt i to arbejdsfællesskaber, som igen består af tre teams. Hvert team varetager basisfunktionen for otte borger. Teamet har overblikket og det overordnede ansvar for den enkelt borgers livssituation, herunder de pædagogiske- og sundhedsfaglige områder samt dennes økonomi. Herunder også ansvaret for udarbejdelse og opfølgning af pædagogiske handleplaner og samarbejde med pårørende, frivillige og relevante samarbejdspartnere. Det forventes at medarbejderne hjælper hinanden på tværs af arbejdsfællesskaberne, såfremt der er behov for dette.

Arbejdstiderne er skiftende i 4 ugers rul mellem kl. 06.30 og 23.00, aftenarbejde er på skiftende aftener ca. 2-3 gange ugentligt og med arbejde hver anden weekend på skift i dag og aftentimer.

Vi søger derfor dig, som

  • Har en pædagogisk uddannelse.
  • Har kendskab til neuropædagogik samt Servicelovens §107 og § 85.
  • Har et positivt og anerkendende fokus.
  • Som gerne har erfaring og viden inden for specialområdet, psykiatriområdet og/eller med ældreomsorg.
  • Som er udviklingsorienteret og medvirker til at sikre et højt fagligt niveau i den daglige indsats og på den måde er med til at opretholde en høj kvalitet for borgerne på bostedet.
  • Bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø.
  • Gerne erfaring med Sensum/Bosted, da disse systemer bruges i den daglige information og dokumentation.
  • Har kørekort B (person bil).

Vi tilbyder
  • Et fagligt miljø, hvor vi arbejder ud fra den neuropædagogiske tilgang.
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der tager ansvar og bidrager til løsningen af vores fælles opgave.
  • Et udfordrende, spændende og godt arbejdsmiljø.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Stor indflydelse på hverdagen med mulighed for at sætte din faglighed i spil i forskellige samarbejder i og på tværs af teams og funktioner.
  • Stor kontaktflade til forskellige interne og eksterne fagpersoner, borgere, pårørende og frivillige.

Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Bostederne Randers Syd.
Ansøgningsfristen er den 22. november 2020 kl. 23.59. Samtaler afholdes i uge 48 onsdag den 25. november 2020.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til infomøde den 12. november 2020 kl. 14-15 på Neptunvej 4.
Ansøgning med relevant dokumentation sendes via Randers kommunens link.

Om organisationen:
Botilbuddene Randers er en ny organisation, der består af Bostedet Høvejen og Bostedet Neptunvej, Marienborgvej, Harridslev og Kastanjebo. Alle boligerne bebos af voksne mennesker med udviklingshæmning (betydelig og varig funktionsnedsættelse). Der er tale om botilbud iht. Serviceloven §108 og §107 og § 85.
Botilbuddene beskæftiger ca. 200 medarbejdere, primært bestående af socialpædagoger, sosu-assistenter og omsorgsmedhjælper, samt køkkenfaglige medarbejdere i køkkenerne på bostederne. Ledelsen består af et team på en leder og 4 afd. ledere.

Bostedet Neptunvej i Paderup er et moderne byggeri fra 1. oktober 2011. Der er 48 lejligheder som er fordelt i 4 huse og en kulturcafe samt administration.

På botilbuddet får borgere under 65 år, et tilbud om eksternt beskyttet beskæftigelse eller samværstilbud forskellige steder i Randers. På Bostedet Neptunvej har ca. 15 borgere over 65 år et internt samværstilbud ”Knasten”.
Hverdagen tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker og er kendetegnende ved en mangfoldighed af liv og opgaver, der bliver løst på et højt fagligt niveau og i samarbejde med eksterne specialister og samarbejdspartner. Samarbejdet med pårørende er højt prioriteret.

Ansættelsesforhold
30 timer

Tiltrædelse
01-01-2021

Ansøgningsfrist
22-11-2020 23:59

Virksomhedens oplysninger
Neptunvej Arbejdsfællesskab 1

Kontaktperson
Tove Adamsen

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.