Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til botilbud med specialisering i demens

Velkommen til Valmuehaven!
I sofaen sidder to og hygger, og nej ikke med benene oppe men med tæerne i vand. Arrhhh et fodbad er en behagelig måde både at vække sine sanser og falde til ro. I et andet lokale er der gang i at lime efterårets blade på collager, der skal hænge præcis der, hvor hver især synes, de vil pynte. På gangen triller én stille afsted med sin bofælle i kørestol. Han synger, fordi hun virker lidt trist, og han kan godt lide at trøste andre.

Hvad er opgaven?
På Valmuehaven i Sulsted bor 12 voksne med forskellige grader af fysisk og psykisk udviklingshandicap. En del af dem har tillige udviklet demens. For at kunne være aktive i hverdagens gøremål, har de ofte brug for guidning. Når det gælder den personlige pleje, har de også i vid udstrækning behov for at få støtte og hjælp.

Som medarbejder på Valmuehaven har du både opgaver, der handler om den enkeltes sundhedsmæssige trivsel, og opgaver der handler om den enkeltes kompetencer og sociale relationer. Det betyder, at du fx både klarer medicinhåndtering, fælles aktivitet i køkkenet og en stund med fagligt fokus på sansestimuli.

Det socialfaglige perspektiv hos os er i høj grad at gribe den enkeltes initiativ. Du skal kunne få øje på den ’gnist’ (tegn og signaler med både krop og stemme), som viser vejen for, hvad den enkelte er motiveret for at gøre. Det gælder både individuelt og i forhold til at deltage i et fællesskab med andre.

Om organisationen
Den fælles kerneopgave i forvaltningen er at støtte alle til at opleve mest mulig frihed og livskvalitet. Hos os tager vi derfor det udgangspunkt, at alle har drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i deres eget og andres liv. Vi kalder denne tankegang for Livskraft. Vi sætter rammen om hverdagens gøremål, så den enkelte kan være mest mulig aktiv. Det gælder også i indbyrdes relationer og generelt i kommunikation - fx til pårørende.

Botilbuddet Valmuehaven er et ud af fire botilbud i ledelsesfeltet ’Botilbud Nord’. Her tages afsæt i et fælles værdigrundlag med den neuropædagogiske forståelsesramme som omdrejningspunkt.

Mere om stillingerne og din nye arbejdsplads
Vi har brug for to nye pædagoger fra den 1. januar 2021:
En fast stilling og et vikariat frem til den 31. december 2021. Begge stillinger er på gennemsnitlig 32 timer om ugen. Du får skiftende arbejdstider hovedsageligt dag og aften samt hver 2. weekend.

I din ansøgning skal du angive, om du er interesseret i den ene eller begge stillinger.

Dine opgaver vil være:

  • At være på sidelinjen i det daglige gøremål og guide så borgeren kan bidrage og engagere sig så meget som muligt.
  • At udføre opgaver som har betydning for den personlige sundhed og trivsel, fx hygiejne og bevægelse.
  • At finde kreative måder, der gør det muligt for den enkelte at træffe valg og give udtryk for drømme og ønsker.
  • At gøre noget andet end ”det vi plejer” og ”det vi tror”, så vi udvikler nye måder at løse kerneopgaven.
Hvad kan du byde ind med?
Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig på og ægte engageret i at støtte de mennesker, vi er her for. Hvis vi skal liste det op, leder vi efter dig, der…
  • Har stærke pædagogiske kompetencer.
  • Kan give eksempler på din evne til at gribe den enkeltes initiativ og bruge det som afsæt for, hvad der skal ske.
  • Har øje for den enkeltes trivsel og behovet for hjælp til sundhedsmæssige problemstillinger.
  • Er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt sammen med alle.
  • Bliver beskrevet af andre som en, der bringer både faglighed og positivt humør ind i arbejdsmiljøet.
  • Har kørekort.
Her vil du opleve:
  • Et miljø præget af at se glæde og læring i hverdagens mange elementer.
  • Kolleger, der har øje for at sætte den enkeltes ressourcer i spil.
  • En faglig tilgang, som bidrager til at udvikle velfærd på helt nye måder.
Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Valmuehaven, Toftegaardsvej 1, 9381 Sulsted

Vil du vide mere?
Stillingen hører til i ’Fagcenter for Livskraft’ i Aalborg Kommunes Handicapafdeling (Ældre- og Handicapforvaltningen).
Du er velkommen til at kontakte Dorte Freundlich Jensen på telefon 9931 7158.
Du kan også følge ’Fagcenter for Livskraft’ på LinkedIn.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26/11 2020

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.