Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Døgninstitutionen Nexus

Vi vægter højt, at du er en meget aktiv sportsudøver, der kan bidrage til at styrke institutionens profil. Det er ligeledes vigtigt, at du har en kompetencegivende uddannelse med relevans for arbejdet på en døgninstitution.  

 
Døgninstitutionen Nexus, som er beliggende i naturskønne omgivelser i Jægerspris, er en døgninstitution under Københavns Kommune, organiseret som en del af Center for Udsatte og Kriminalitetstruede unge (CUKU), der består af i alt syv institutioner.  
 
Nexus er et anbringelsessted for udadreagerende samt kriminalitetstruede unge i alderen 14-18 år og har 12 pladser. Institutionen har ca. 37 medarbejdere fordelt på institutionen og en intern skole.   
Institutionen er opdelt i flere afdelinger med mulighed for, at de unge kan avancere i takt med deres personlige og sociale udvikling. Institutionens målgruppe er kendetegnet ved at have sociale- og adfærdsmæssige vanskeligheder, være udadreagerende og have svært ved følelseshåndtering. De kan have opmærksomhedsproblemer, misbrugsproblemer samt have begået kriminalitet.   
 
Fysisk aktivitet fylder en markant del af det pædagogiske arbejde, og er et centralt og gennemgående redskab til at udvikle mentale, emotionelle og sociale processer hos de unge. Fysisk aktivitet styrker evnen til at optage læring og erfaring, ligesom det anvendes til at skabe alternativer til kriminalitet, misbrug og antisocial adfærd. Fodbold, styrke- og boksetræning udgør en fast bestanddel af sportsgrenene på institutionen, hvor sejlads og friluftsaktiviteter i højere grad er sæsonbestemte.  
 

Vi søger pædagoger, som:

  • kender til behandlings- og misbrugsarbejde  
  • har gode skriftlige evner 
  • er stabile, engagerede, fleksible, fysisk og mentalt robuste 
  • har en positiv tilgang til deres kolleger  
  • kan handle respektfuldt i pressede situationer 
  • er mødestabile, omstillingsparate og har en høj arbejdsmoral 
  • er ordentlige.  
Vi tilbyder: 
  • En synlig, strategisk og visionær ledelse, der sætter pris på åbenhed, ærlighed og gode menneskelige værdier 
  • En fantastisk personalegruppe, der elsker sport og arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge
  • En faglig dygtig stab, som vil hjælpe med at udvikle Nexus, dig, medarbejderne og de unge 
  • En udfordrende og spændende hverdag, som kun de færreste kan klare
  • En institution med nogle fabelagtige rammer og enestående omgivelser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det skal bemærkes, at du skal have kørekort til personbil.   
Af hensyn til sikkerhedsprocedure, skal ansøgere påregne fysiske tests og personlighedstest.
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest/børneattest. Med henblik på ansættelse ønsker vi udvidet samtykke til indhentning af reference. Løn efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Tiltrædelse den 1. marts 2018, eller hurtigst muligt.  
 
Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos institutionsleder Bo Løfberg eller afdelingsleder Marie Rayan Olesen på 8220 5120.
Se mere om Nexus på http://www.nexus.kk.dk og om vores center CUKU på http://www.cuku.kk.dk    ;
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 12. februar 2018
 



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her