Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til EventyrØen

Et rummeligt hus med mange nye muligheder og plads til dine ambitioner! 
 
Vil du arbejde og udvikle dig i en daginstitution med mange muligheder og være med til at skabe tryghed og udvikling krydret med høj faglighed? 
 
EventyrØen Østerbro søger nærværende pædagoger til 35 meningsfulde timer ugentligt. Tiltrædelse den 1. marts 2018.
 
Om EventyrØen
EventyrØen er en rummelig, cylinderformet institution i tre planer, som summer af liv med 18 børnegrupper og ca. 70 aktive voksne. Vi ligger på det familievenlige Østerbro og har åbent kl. 6.00-18.00 mandag til fredag.   
 
EventyrØen er opdelt i fem mindre teams med 3-4 stue grupper i hvert team. Vores teams består af både blandede og ”rene” vuggestuer og børnehavegrupper. Vi har desuden et familieteam, hvor børnene kan være tilknyttet samme gruppe fra 0-6 år.
 
Teamsamarbejdet ser vi som noget af det allervigtigste for fortsat at kunne løse vores kerneopgave og skabe et godt arbejdsfællesskab. Det er vigtigt, du er ansvarlig og engageret i udviklingen af teamsamarbejdet, og du både kan tage initiativer og gøre dine kollegaers initiativer følgeskab.
 
På EventyrØen
  • ser vi på fejl/konflikter som en naturlig del af en udvikling med mange bolde i luften  
  • tror vi på, at alle har et ønske om at udvikle sig og både kan være seriøse og have det sjovt undervejs   
  • arbejder vi hele tiden med at styrke kerneopgaven, hvor målet er at skabe MASSE forskellige, værdifulde aktiviteter, der giver mening for børn og voksne    
  • planlægger vi hver fredag næste uges aktiviteter, og både medhjælpere og pædagoger er med til at forberede disse aktiviteter, som skrives op på en stor oversigtstavle i hvert team  
  • arbejder vi konkret med SMTTEmodellen, særligt til større pædagogiske forløb, og bruger LTU-metoden til børn med særlige vanskeligheder.   
  • har vi det sidste år i hele huset arbejdet med at blive bedre til at positionere os og højne fagligheden omkring det pædagogiske måltid
  • er medinddragelse, medindflydelse, medansvar og medbestemmelse vigtige ingredienser – dette gælder både for børnene, de voksne, det enkelte team samt ledelsen…så ja, alle! 
Vi leder efter voksne, der skaber tryghed og har mod og lyst til at arbejde med det udviklende, innovative læringsmiljø, der centreres omkring barnets perspektiv, og som kan acceptere fejl og se dem som læringsmuligheder. Vi tror på, at alle er fyldt med ressourcer, hvilket betyder, at vi tager dine pædagogiske ideer og kompetencer seriøse og gerne ser dem  anvendt i hele huset.  
 
Vi leder efter dig, der
  • kan overskue og trives med åbne døre, mange læringsmiljøer og funktionsopdelt indretning
  • er nærværende med børnene   
  • kan arbejde innovativt, er nysgerrig og tør afprøve nye ting   
  • kan navigere mellem forstyrrelser og nærvær   
  • kan skabe overblik og kommunikere i et team med 9-12 voksne      
  • kan arbejde med at udvikle læringsmiljøer og funktionsrum  
  • er fleksibel og tænker over din placering  
  • er fantastisk glad for børn fra 0-6 år  
Skriv en ansøgning om hvad du kan, og hvad du vil, med børn fra 0-6 år. Hvis du er et match, tilbyder vi en plads på vores livlige karrusel, hvor du og dine kompetencer kan være med til, at der aldrig er en kedelig arbejdsdag på EventyrØen.  
 
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Steen Thind Jørgensen på 8220 5500.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 12. februar 2018
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her