Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Handicapcenter Storebælt

Handicapcenter Storebælt hus 23-25 søger 2 pædagoger:
1 pædagog til en fast stilling på 33 timer pr. uge, med start den 1. maj 2018.
1 pædagog til et 12. måneders barselvikariat på 33 timer pr. uge, med start 1. juni 2018
Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 06.00 til 22.00, og fast hver anden weekend.
 
Det primære arbejdssted vil være i hus 25, men der forventes fleksibilitet, i forhold til at arbejde i begge huse.  
 
Vi søger en faglig engageret person, med interesse for, og gerne erfaring med autismeområdet.   
Du skal være en fleksibel og samarbejdsvillig kollega, som med ordentlighed og respekt for forskellighed, vil indgå i et team af erfarne kollegaer.  
 
Jobbet kræver, at du er fysisk og psykisk robust, er rummelig og udviser respekt for borgernes handicap samt tager ansvaret for en god relation. Generelt skal du udstråle ro og overblik og turde træffe beslutninger i pressede situationer. 
 
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med borgeren i centrum, ”anvisning frem for afvisning”. Vi arbejder ud fra en tanke om at tilpasse den pædagogiske tilgang individuelt, med det mål at sikre borgeren mest mulig medindflydelse og selvhjulpenhed i eget liv.  
 
Som pædagog skal du tage ansvar for borgernes individuelle handleplaner og sikre at det pædagogiske arbejde planlægges, beskrives og dokumenteres ud fra en rehabiliterende forståelse. Det forventes derfor, at du kan anvende IT og er i stand til, både mundtligt og skriftligt, at formulere og følge op på pædagogiske mål og delmål. 
 
Hus 23-25 er en del af Handicapcenter Storebælt, og har til huse i Nyborg i nye boliger. Borgerne i hus 23-25 er alle voksne udviklingshæmmede, som kræver en høj grad af forudsigelighed og systematik i dagligdagen. De er mobile men har brug for støtte og guidning i alle dagligdagens gøremål.  
 
I Handicapcenter Storebælt lægger vi vægt på høj faglighed, og medarbejderne forventes at deltage i supervision og relevante uddannelsesforløb bl.a. KRAP, neuropædagogik, konfliktdæmpende pædagogik og medicinhåndtering.  
 
Løn i overensstemmelse med gældende overenskomst. 
 
Elektronisk ansøgning udbedes. Ansøgningsfrist den 18.04 2018 kl. 12:00 
Der afholdes ansættelsessamtaler den 20. april 2018. 
 
For yderligere oplysninger om stillingen, og aftale om besøg, kontaktes afdelingsleder Torben Konradsen på telefon 21 54 97 78 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her