Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Himmelev behandlingstilbud for børn og unge med autisme

Himmelev behandlingstilbud søger uddannede, engagerede og fagligt velfunderede pædagoger til bo-afdeling for børn og unge med autisme.

Vi søger pædagoger, der vil være med til at give børn og unge en tryg hverdag, med veltilrettelagte og udviklende aktiviteter. Børnene på Himmelev er mellem 5 og 18 år. De er meget forskellige, men har alle autisme. Nogle er mentalt retarderede og har brug for hjælp til f.eks. personlig hygiejne, mens andre primært skal støttes i sociale situationer. De har alle brug for omsorg, støtte og struktur fra tydelige voksne, der kan betrygge dem, hvis de bliver grebet af angst, eller frustration. De har ligeledes brug for erfarne pædagoger, som evt. har kendskab til autisme og arbejdet med børn og unge, som har generelle funktionsnedsættelser.

Udover det daglige arbejde med børnene og de unge, kommer du til at samarbejde tæt med Himmelevs lærere, ifm. at støtte op om deres skolegang og ligeledes indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med Himmelevs psykologer, daglig leder og socialrådgiver, samt samarbejde med børnenes netværk.

Det pædagogiske personale arbejder både alene, men også som en del af et team, der fælles har ansvaret for børnegruppens udvikling og trivsel. Det betyder, at du både skal være parat til at træffe beslutninger alene, men også til at følge de fælles beslutninger. Du kan altid regne med, at blive bakket op af institutionens ledelse, psykologer og socialfaglige medarbejdere.

Selvom børnene har brug for en struktureret og forudsigelig hverdag, sker det ofte, at dagen går anderledes end forventet. Du kan derfor glæde dig over, at ikke to arbejdsdage er ens, og du skal kunne lide at have mange bolde i luften. Samtidigt skal du være forberedt på, at nogle af børnene/de unge i perioder, i bestemte situationer, kan være voldsomme og udadrettede i deres adfærd.

Ansættelsen er på Himmelev generelt, men tilknyttet en bestemt afdeling, som dog kan ændre sig, afhængigt af behovet på Himmelev.

Som medarbejder på Himmelev, skal du være parat til at udvikle dig sammen med os. Vi arbejder efter velbeskrevne faglige metoder, med særlig fokus på narrativ tilgang, Marte Meo, kognitiv tilgang og tilpas forenkling. Arbejdet kan til tider foregå i et udfordrende miljø. Derfor får du oplæring i vores særlige måde, at arbejde på og træning i konflikthåndtering.

Himmelev stiller forskellige refleksionsrum til rådighed for dig som medarbejder. Vi mødes til personalemøder, teammøder, behandlingsmøder, supervision, kursus- og temadage.

Børnene har brug for kvalificeret pædagogisk og sundhedsfaglig støtte døgnet rundt og du må påregne og være indstillet på, at arbejde både dag, aften, hver anden weekend og på helligdage. Der er en overvejende del af aftenvagter i tidsrummet kl. 13-23. Dagvagter er typisk i tidsrummet kl. 7-15. Da vi har vågne nattevagter, er der ikke tilknyttet natarbejde.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Der er mulighed for ansættelse pr. 1.8.20 eller senere.

Det er nødvendigt, at du har kørekort til alm. personbil.

Himmelev er af kommunerne i Region Sjælland udpeget som højt specialiseret institution. Vi sætter en ære i at gå forrest i forhold til at deltage i forskning og udvikling af de pædagogiske metoder indenfor vores område.

Personaleforeningen på Himmelev arrangerer udflugter, teaterture, sportsarrangementer m.m. Ligesom du har mulighed for at leje sommerhus i Region Sjællands feriefond.

Yderligere information om Himmelev, kan indhentes hos afdelingsleder Anette Wissing; awis@regionsjaelland.dk/mobil: 24 93 92 62 og på hjemmesiden www.himmelevbehandlingstilbud.dk

Grundet den forestående sommerferieperiode, forholder vi os løbende til ansøgningerne og der vil være samtaler den 15.7.20 og formentlig igen den 20.8.20 i tidsrummet kl. 8.45-15.30.

Oplys gerne i din ansøgning, hvor du har set vores annonce.

Himmelev – Et behandlingstilbud til børn og unge
Himmelev er et behandlingstilbud til børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser. Himmelev blev grundlagt i 1926 af Sofie Madsen, som havde præcist blik for disse børns særkender. Vi har stadig fokus på det enkelte barn, og hvordan vi kan tilrette omgivelserne så barnet trives, udvikles og lærer optimalt.

Institutionen har 20 døgnpladser, seks dagpladser og intern skole med plads til 22 børn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.