Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Landsbyen Sølund, Bo-enhed 8 - Oasen

To pædagoger, med lyst og evne til at indgå i et fagligt forpligtende fælleskab, søges til Landsbyen Sølund, Bo-enhed 8 - Oasen. Stillingerne er på 32 timer, med tiltrædelse pr. 1. martos 2020 eller snarest derefter. Der vil være både dag- og aftenarbejde, samt arbejde hver anden weekend.

Oasen står over for en forandringsproces, idet vi er i gang med en omorganisering med fokus på beboernes trivsel og vores fælles faglighed. Derfor søger vi to pædagoger, der har lyst at tage aktivt del i at forandre og forankre nye tiltag og samarbejdsformer. Udgangspunktet for kulturen er, at succesen i vores pædagogiske arbejde udspringer af fællesskabet og ikke af enkeltindivider. Det betyder, at evnen og lysten til at indgå i et fagligt forpligtende fællesskab er helt afgørende for at kunne løse opgaven.

Oasen er hjem for otte beboere i alderen 25 til 63 år, med varig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Alle beboerne har en relativ lav udviklingsalder. De fleste har intet eller meget lidt verbalt sprog og derfor foregår kommunikationen på mange forskellige måder. Beboerne har meget forskellige støttebehov, men kendetegnende er, at alle har brug for meget hjælp og støtte i hverdagen - lige fra personlig hygiejne til spisning og aktiviteter. Derudover har de også brug for en meget høj grad af genkendelighed og nærvær i deres hverdag. Flere beboere er kørestolsbrugere.
Vi arbejder på at skabe et trygt og forudsigeligt miljø for at kompensere for beboernes udfordringer. Vi arbejder relationsorienteret og ud fra en anerkendende tilgang til hver enkelt beboer. Vi er et tværfagligt team med en erfaren leder, som i fællesskab løser og udvikler vores kerneopgave.
Landsbyen Sølunds overordnede filosofi, Gentle Teaching, er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde. Se mere på vores hjemmeside.

Vi søger pædagoger, som

  • kan være inspiratorer for faglig udvikling i enheden
  • kan tage ansvar og være tydelige
  • er initiativrige og gode til at følge ting til dørs
  • kan arbejde struktureret/systematisk
  • har flair for, lyst til og gerne erfaring med skriftlig pædagogisk dokumentation
  • er dialogorienterede og har en lyttende og anerkendende tilgang til mennesker – beboere og pårørende, såvel som kolleger
  • vil indgå i det daglige arbejde i bo-enheden og arbejde ud fra fælles beslutninger
  • har humor og let til grin
  • er fleksible
  • kan bevare overblikket i pressede situationer.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder Anne Christensen på mail anne.christensen@skanderborg.dk eller 87 94 82 08.

Ansøgningsfrist
15. februar 2020. Samtaler forventes at blive afholdt 21. februar.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.