Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Nabohuset

Klynge VVK C søger pædagoger til den integrerede institution Nabohuset hurtigst muligt. Stillingerne er på 30-35 timer ugentligt.

Nabohuset ligger i et villakvarter i Valby og er en 0-6 års institution. Vi har seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvor vi blandt andet har børn i basisgruppe. Daglig åbningstid er fra kl. 6.00 til 17.30.

I Nabohuset er vi i fuld gang med at opbygge en tydelig og faglig funderet struktur og organisering for det pædagogiske arbejde. 

I Nabohuset ønsker vi at gøre en forskel for vores børn, i tæt og respektfuldt samarbejde med forældre. 

Vil du være med til at gøre en forskel og arbejde med udvikling af et højkvalitetsdagtilbud? Så er det nu, at du skal søge. 

I Nabohuset prioriterer vi at skabe inkluderende miljøer for børnene og vi har fokus på både det planlagte, strukturerede arbejde, de daglige rutiner og den spontane leg, hvor vi følger barnets spor. 

Vi prioriterer nærvær og relationer højt og organiserer derfor hverdagen med at dele børnene op i mindre grupper. 

I efteråret 2020 skal vi som samlet hus indgå i et ICDP kursus og udviklingsforløb, der skal skabe fælles fundament og fælles afsæt i det pædagogiske arbejde. 

Vi arbejder målrettet med udvalgte indsatser og vi søger pædagoger, der har erfaring med at arbejde ud fra handleplaner i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen. Arbejdet med sproglig udvikling er en fast del af vores hverdag med børnene.

Nabohuset er en del af en organisation, som til stadighed har fokus på faglig udvikling og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø med megen indflydelse på de nære arbejdsprocesser højt. I VVK C er faglig udvikling og inspiration prioriteret.

Medarbejdergruppen i Nabohuset består af selvstændigt arbejdende pædagoger og pædagogmedhjælpere, der arbejder ud fra besluttede retningslinjer og mål. Medarbejder gruppen i Nabohuset er blandet ift. køn, alder, uddannelse, erfaring m.m.

Vi søger pædagoger, der

  • er relationsskabere og formår at være nærværende sammen med børnene
  • kan arbejde systematisk og reflekterende
  • kan formulere sig skriftligt og mundtligt samt beherske at anvende PC og iPad
  • kan bidrage aktivt til det stærke samarbejde med kolleger
  • har interesse for at arbejde med børnenes sprog, motorik, det relationelle og den inkluderende tilgang, da vi har et særligt fokus på disse områder i hverdagen
  • kan arbejde struktureret og skabe en forudsigelig hverdag for børnene

Nabohuset er en del af VVK C, som foruden os består af otte enheder (0-6 års institutioner). VVK C er en organisation, der har faglig udvikling som et centralt fokus og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø med megen indflydelse på de nære arbejdsprocesser.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Luna Jepsen på 2025 3605, hvis du vil vide mere.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 6. juli 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.