Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger til Team A på Mosetoft

Har du en stærk faglig profil indenfor arbejde med udviklingshæmmede borgere? Eller kunne du godt tænke dig at være med til at udvikle dig sammen med os? Vi vægter fagligheden højt, og vi er i gang med en spændende udviklingsproces – både fagligt og arbejdsmiljømæssigt

Arbejdsmiljø har et særligt fokus hos os, og vi arbejder med det hver dag – både i ledelsen og blandt medarbejderne. 
 
Vi søger 2 engagerede og dygtige pædagoger pr. 1. juni 2021 eller før. Stillingerne er på 37 timer i blandede vagter.

Vores nye kollegaer vil som det primære være tilknyttet Team A. Vi er samtidig meget opsatte på at hjælpe hinanden på tværs af Mosetoft, og der kan derfor forekomme enkelte vagter i de øvrige huse. 

Borgerne som er tilknyttet Team A

I hus A har vi 2 borgere uden dom og 6 domsanbragte.  De er alle  udviklingshæmmede borgere med et kognitivt udviklingsniveau fra to og op til ca. otte år på det sociale og følelses mæssige område. De har alle meget forskellige tillægsdiagnoser som for eksempel ADHD, autisme, PTSD, skizofreni, borderline samt misbrug. Fælles for mange af borgerne er, at de samtidigt er følelsesmæssigt skadede. Til trods for de meget forskellige diagnoser, ser vi det også som en god udfordring, at der er kontraster. Det er afgørende, at vi hele tiden har fokus på de individuelle behov ved disse borgere. Vi arbejder derfor via pædagogiske døgnrytmeplaner for at skabe en genkendelig struktur for den enkelte borger, og er også opmærksom på det umiddelbare og anerkendende, som kan rykke på en i forvejen opsat struktur. Motivationsarbejdet fylder også meget i huset i arbejdet med vores borgere.

Borgerne i hus A har været her i mange år og er selvhjulpne på mange ting. Vi har et par enkelte borgere, som har brug hjælp og guidning til personlig pleje. Nogle dage kan enkelte borgere være udfordret følelsesmæssigt, og dette kan komme til udtryk ved verbal og udadreagerende adfærd.  

Da der til tider kan opstå pressede situationer, er det vigtigt, at vi som personale støtter op om og hjælper hinanden. Vi sparrer med kollegaerne og står sammen om at ”holde fokus på bolden”. Underforstået vil vi bestræbe os på god og faglig fælles refleksion, også når en situation kan blive presset. 

Vi ønsker os af dig en kollega, der først og fremmest kan indgå i en velstruktureret dagligdag. Derudover ser vi gerne, at du kan bidrage med nye tiltag og ideer, indgå i fællesskabet, komme med god og konstruktiv energi i de forskelligheder, vores personalegruppe besidder.

Jobbet som pædagog på Mosetoft

Som pædagog på Mosetoft indgår du i et tæt samarbejde med forældre/ værger, sagsbehandlere og kollegaer omkring at skabe den bedst mulige udvikling for vores borgere. 

Vi har fokus på at være trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed, og vi arbejder med pædagogiske retninger og metoder som: Udviklingspsykologi som pædagogikkens fundament; Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), Neuropædagogik og VUM. 

Vi arbejder systematisk med individuelt tilpassede delmål. Delmål udarbejdes ud fra de mål som er fastsat i den kommunale handleplan. Vi kvalitetssikrer vores indsatser gennem Socialtilsynets kvalitetsmodel.
Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til borgerne, hvor færdigheder, kompetencer og behov er i centrum

Vi søger pædagoger, der har lyst til at være en del af en institution i udvikling. Du er i stand til at håndtere udfordrende situationer og skaber samtidig tryghed ved at udvise omsorg for både borgere, pårørende og kolleger.

Du vil komme til at samarbejde med de øvrige faggrupper i tværfaglige teams, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog, nysgerrighed og åbenhed.

Vi tilbyder en arbejdsplads med:

  • Stor fokus på arbejdsmiljø og arbejdsglæde
  • Grundig introduktion til dine opgaver, kollegaer og borgere
  • 20 skønne borgere, som har individuelle mål for at øge deres livskvalitet
  • Faglig udvikling, både i praksis og via eget kursuscenter indenfor vores specialområde
  • Faglig sparring og supervision af vores konsulenter
  • Stort fokus på det gode arbejdsmiljø og alles ansvar ind i det
  • Engageret nærledelse
Vi ønsker åbne og aktive kollegaer, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for vores borgere samt deres værger og pårørende – samtidig skal Mosetoft være en god arbejdsplads for medarbejderne.

Dine opgaver vil være:
  • Indgå i den daglige døgnrytme med vores borgerne
  • Arbejde målrettet, systematisk og kontinuerlig med mål og delmål ud fra borgernes §141 handleplan
  • Daglig dokumentation i Sensum
  • Have et løbende fokus på, hvor din faglighed vil kunne komme borgeren til gode
  • Udarbejdelse af statusrapporter og andre faglige vurderinger i forhold til vores borgere 
Da vi har en del kørsel med vores borgerne forventes det desuden, at du har et gyldigt kørekort.

Din arbejdsplads

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD er et bo- og beskæftigelsestilbud målrettet voksne
med en udviklingshæmning og ofte en komorbiditet i form af psykiatriske problemstillinger og misbrug. Flere har en foranstaltningsdom, samt udfordrende adfærd.

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD består af en række større og mindre enheder geografisk spredt over regionen: Bygmarken (Hedensted), Grankoglen (Allingåbro), Gårdene (Randers), Mosetoft (Viborg) og Nørholm (Herning). Der er ansat ca. 300 medarbejdere, primært pædagoger, SOSA'er og omsorgsmedhjælpere under ledelse af 12 funktionsledere. 

På Mosetoft har vi plads til 20 borgere, og vi er 70 medarbejdere.

Interesseret?

Lyder dette som noget for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. 

Har du lyst til at lære lidt mere om vores specialområde og om Mosetoft, kan du læse om os på hjemmesiden: www.sua.rm.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.