Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk afdelingsleder

Pædagogisk afdelingsleder til mellemtrin eller udskoling på Stoholm Skole
Stoholm Skole søger en pædagogisk afdelingsleder til mellemtrin eller udskoling. Stillingen er en nyoprettet stilling og er en del af en større omorganisering i ledelsen. Det er et mål, for ledelsen, at komme tættere på skolens daglige praksis, i forhold til at skabe de bedste rammer for læring og trivsel for alle elever. Opgaven som afdelingsleder skal løses i et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.
Du bedes forholde dig til om det er mellemtrinnet eller udskolingen der har din interesse. Den der får tilbudt stillingen er medbestemmende i forhold til valg af afdeling.
Ledelsesteamet vil derfor fremadrettet bestå af en pædagogfaglig leder med fokus på skolens SFO, to pædagogiske afdelingsledere og en skoleleder.
 
Pædagogisk leder
Din opgave er at holde fokus på udviklingen af afdelingen, men med et klart sigte på at skabe gode sammenhænge og overgange på hele skolen.
Du evner at skabe en positiv udvikling gennem nærværende personaleledelse og inddragende processer. Du er tydelig i forhold til at insistere på et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem, og med eksterne samarbejdspartnere som PPL og socialforvaltning.
Du får medansvar for udvikling af skolen i samarbejde med skolens personale, ledelsesteamet og skolebestyrelsen. Du skal derfor have gode kommunikative evner, og du skal trives med at være en del en dynamisk skole som løbende er i bevægelse i forhold til at optimere praksis.
Som leder på Stoholm Skole og i Viborg Kommune forventer vi at du lever op til de personalepolitiske værdier

- Mangfoldighed
- Ordentlighed
- Dygtighed
- MOD

Arbejdsopgaver

   • At tilføre kraft til skolens ledelsesteam i forhold til udvikling af teamsamarbejdet på skolen
   • At arbejde med den daglige afdelingsledelse hvad angår læring, personale og udvikling m.m.
   • At sikre at skolens værdier og indsatsområder bredes ud og anvendes ud fra skolens målsætning
   • At arbejde med sammenhænge i elevernes læringsforløb
   • At have særligt fokus på arbejdet med skolens ressourcesyn, og herunder deltagelse i møder jævnfør den tværfaglige model.
   • At være en del af ledelsesopgaven i forhold til vikardækning
   • At varetage undervisning eller en funktion i 4 – 6 lektioner ugentlig


Stoholm Skoles organisering
Stoholm Skole er en 2 sporet folkeskole med ca. 455 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.
Skolen er afdelingsopdelt og er organiseret i selvstyrende teams der arbejder tæt sammen om undervisning og pædagogik.
 
Den nye leder vil få en central plads i ledelsesteamet, og være med til at præge udviklingen i fremtiden. Vi har ugentlige ledermøder og et godt netværk med resten af kommunens ledere. Skolens bestyrelse lægger vægt på det konstruktive samarbejde.
 
Vores nye leder

   • Tænker naturligt i helheder og trives med udfordringer
   • Agerer som rollemodel gennem egne handlinger
   • Har en synlig ledelsesstil præget af humor og et positivt livssyn
   • Har evne og lyst til at motivere og dele viden
   • Har mod til insisterende involvering, når det er nødvendigt

Din profil
Du er læreruddannet. Du har naturlige lederevner, og du har en lederuddannelse eller lyst til at påbegynde en sådan. Som person er du handlekraftig og kan skabe gode løsninger gennem samarbejde og god kommunikation.
 
 
Løn og ansættelse
Vores nye leder skal tiltræde den 1. august 2018. Løn efter gældende forhåndsaftale.
Hvis du går videre til anden samtale, skal du være indstillet på at deltage i en profiltest i kommunens HR-afdeling og at der indhentes referencer.
 
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 27.april 2018

1.samtale bliver onsdag den 02.maj og 2. samtale torsdag den 17.maj 2018
Der foretages mellem 1. og 2. samtale en personlighedstest af Viborg Kommunes HR-afdeling. I den forbindelse inviteres kandidaterne til en personlig tilbagemelding på testresultatet tirsdag d. 15.maj.
Til 2. samtale vil der muligvis blive stillet en opgave der skal fremlægges.
 
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Okholm på telefon 87 87 25 41. Hvis du ønsker at besøge skolen, beder vi dig kontakte os først. Se også skolens hjemmeside http://stoholm.skoleporten.dk 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her