Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk assistent elev - august 2021

Pædagogisk Assistent elev med opstart på Grundforløb 2 og Hovedforløb – august 2021.

Nu kan du uddanne dig til Pædagogisk Assistent ved Herning Kommune.
Vi søger lige nu elever både til opstart på Grundforløb 2 PA den 12. august 2021 og til opstart på Hovedforløbet den 2. august 2021.

Uddannelsen og ansættelsesvilkår
Uddannelsen er for dig, der gerne vil arbejde pædagogisk og professionelt med børn og unge.

Uddannelsen kræver, at du er stabil i dit fremmøde, tager ansvar og har blik for, at andre også har brug for dig. Og så skal du selvfølgelig brænde for at arbejde med børn.

Som elev ved Herning Kommune vil du blive ansat i afdelingen ”Center for Børn og Læring”. Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikperioder. Du går i skole på Social- og Sundhedsskolen i Herning, mens dine praktikperioder er ved kommunes daginstitutioner.

Uddannelsen er adgangsgivende hvis du fx. vil videreuddanne dig til pædagog.

Læs mere om uddannelsen på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside eller Uddannelsesguiden.

Du får elevløn under hele uddannelsen, jf. gældende overenskomst. Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.
I praktikperioderne kan der forekomme skiftende arbejdstider.

Ansøgningskrav
Der er forskellige ansættelseskrav afhængig af din alder og erhvervserfaring.

  • Ansøgningskrav til ansættelse på Grundforløb 2 PA
    • Hvis du er under 25 år:
      • Du skal have afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller have gennemført Grundforløb 1 på Social & Sundhedsskolen.
      • Du skal kunne dokumentere et karaktergennemsnit på 02 i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.
    • Hvis du er over 25 år:
      • Hvis du er over 25, skal du stadig opfylde ovennævnte ansøgningskrav. Derudover skal du have lavet en realkompetencevurdering. Læs mere under afsnit ”Realkompetencevurdering”.
  • Ansøgningskrav til ansættelse på Hovedforløbet
    • Hvis du er under 25 år:
      • Du har taget eller når at afslutte Grundforløb 2 PA inden 2. august 2021.
    • Hvis du er over 25 år:
      • Hvis du er over 25, skal du stadig opfylde ovennævnte ansøgningskrav eller have minimum 2 års relevant erhvervserfaring inden for: Dagplejen, daginstitutioner, skoleområdet inkl. SFO, Ungdoms- og fritidsklubber eller dag- og botilbud for mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Derudover skal du have lavet en realkompetencevurdering. Læs mere under afsnit ”Realkompetencevurdering”.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene til optagelse på Grundforløb 2 PA eller Hovedforløbet, så kan du kontakte en studievejleder på Social & Sundhedsskolen eller læse yderligere om optagelseskravene på Social & Sundhedsskolens hjemmeside.

Realkompetencevurdering
Det er et krav, at der er lavet en Realkompetencevurdering, før der eventuelt kan ske ansættelse.
Hvis du ikke allerede har ansøgt om en Realkompetencevurdering, så anbefaler vi, at du gør det allerede nu via Undervisningsministeriets hjemmeside – www.efteruddannelse.dk. I søgefeltet skal du skrive ”657412rkv”. Realkompetencevurdering skal gerne vedhæftes din ansøgning til denne PA stilling.

Sådan søger du
Hvis du vil være Pædagogisk assistent elev, skal du sende en motiveret ansøgning og relevante bilag til Herning Kommune. Relevante bilag er f.eks.: CV, udtalelser fra tidligere jobs og/eller uddannelsesinstitutioner, dokumentation på opfyldelse af ansøgningskrav, uddannelsesaftale osv. Husk at vedhæfte din realkompetencevurdering, hvis du er over 25 år.

Det skal fremgå af din ansøgning, om du søger ind på Grundforløb 2 PA eller Hovedforløbet.

Det hele skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” på dette stillingsopslag.

Ansøgningsfrist
11. april 2021 kl. 23.59.

Efter ansøgningsfristen vil vi udvælge ansøgere, som vi inviterer til en personlig samtale.
Indkaldelser til samtaler forventes at blive sendt i uge 17/18. Samtaler vil finde sted i uge 18/19.

Alle ansøgere vil få endeligt svar på, om vi kan tilbyde en elevplads senest i slutningen af maj måned.

Hvis du har spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator ved Herning Kommune, Amna Hotic på telefon 96 28 66 37 eller e-mail: cblah@herning.dk.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.