Gem job

Pædagogisk assistent elever

Den pædagogiske assistentuddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse. Som pædagogisk assistent arbejder du praktisk-pædagogisk med børn, unge og voksne. Den pædagogiske assistents arbejdsområder er i daginstitutioner, skoler, SFO'er og inden for specialområdet, hvor den pædagogiske assistent arbejder på døgninstitutioner med børn og unge med særlige behov samt børn, unge og voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne på væresteder, i aktivitets- og botilbud samt borgere i eget hjem. 

Pædagogiske assistenter varetager selvstændigt og i samarbejde med kolleger følgende opgaver:

  • Pædagogiske opgaver, indsatser og aktiviteter
  • Omsorgs- og relationsarbejde
  • Sundhedsfremmende pædagogiske aktiviteter
  • Pædagogisk arbejde med velfærdsteknologi og digital kultur
  • Dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter
  • Samarbejde og kommunikation

Om uddannelsen
Uddannelsen varer 2 år og 1,5 måned og veksler mellem 4 skoleperioder og 3 praktikperioder.  
I skoleperioderne vil du modtage undervisning på SOSU Syd, Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa. 

Aabenraa Kommune sørger for at finde dine praktikpladser. De første to praktikperioder er inden for daginstitutions- eller SFO/skoleområdet, og den sidste praktikperiode er inden for specialområdet. Du kan søge om godskrivelse for noget af praktikken, hvis du har tilstrækkelig med erhvervserfaring.  

Uddannelsen giver mulighed for at læse videre til bl.a. pædagog.  

Vi forventer, at du

  • er ansvarlig for uddannelsen, og udviser engagement
  • er interesseret i at lære og udvikle faglige og personlige kompetencer 
  • er motiveret for at skabe rammerne for et godt børne-, unge-, og voksenliv
  • er tillidsvækkende og kan udvise empati
  • er samarbejdsvillig og initiativrig 
  • er mødestabil og i øvrigt kan følge de regler og forpligtelser, der er i en ansættelse. 

Vi tilbyder:

  • Alsidige muligheder og spændende praktiksteder i Aabenraa Kommune 
  • Mulighed for læring og fordybelse 
  • Engagerede vejledere  
  • En elevplads, hvor eleven prioriteres højt og følges tæt 

Optagelse 
Du kan søge ind på uddannelsen, hvis du har påbegyndt eller allerede har bestået GF2 til uddannelsen som pædagogisk assistent.  
Hvis du er i gang med GF2, vil din ansættelse blive betinget af, at du består forløbet.  
Betingelse for optag er bl.a., at du har bestået Dansk på D-niveau, samfundsfag på E-niveau og Idræt og Psykologi på F-niveau. Se de øvrige betingelser og læs mere om uddannelsen på http://sosu-syd.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Som pædagogisk assistentelev er du sikret en praktikplads og får løn under uddannelsen.
Du kan få elevløn/voksenløn efter gældende retningslinjer.

Uddannelsesstart er i uge 34 2021. 
Hvis du er voksenelev, er der uddannelsesstart 3 gange årligt.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Få mere at vide
Du kan finde mere om uddannelsen på www.sosusyd.dk og hos SOSU-skolens studievejledning på telefon 7333 4300 eller på Aabenraa Kommunes hjemmeside www.aabenraa.dk/pau og hos uddannelseskoordinator Jane H. Clausen, jhc@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning og den nødvendige dokumentation som Word eller PDF via linket.    
Ansøgningsfristen er  den16. april 2021.  
Ansættelsessamtaler afholdes en 21. april 2021.

Du vil modtage endeligt svar på din ansøgning senest i uge 21 2021.


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.