Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk Assistent Elevuddannelse (PAU)

Kolding Kommune søger elever til Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU), med uddannelsesstart 2. juli 2018.
 
Vil du arbejde med børn, unge og voksne, er dette måske lige noget for dig.
Den pædagogiske assistent uddannelse giver en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Du får desuden viden om og færdigheder i, hvordan du kan lave aktiviteter indenfor bevægelse, idræt og i naturen samt viden om kost og motions betydning.
 
Uddannelsen til Pædagogisk Assistent er en erhvervsuddannelse og varer som udgangspunkt 2 år og 1½ måned og veksler mellem skole og praktik. Skoleperioderne foregår på UC Syd, Dyrehavevej 116, Kolding.
Efterfølgende er der muligheder for at læse videre på professionsbacheloruddannelsen til pædagog eller socialrådgiver.
 
I uddannelsen indgår 2 praktikperioder af 6 måneders varighed. Praktikkerne foregår i en af kommunens daginstitutioner, i SFO/skoler samt inden for dele af specialområdet, og der vil være kompetente vejledere til at varetage uddannelsen af dig i praktikken.
Du får elevløn i skole- og praktikperioderne.
Du kan læse mere om uddannelsen på UC Syd´s hjemmeside www.ucsyd.dk
 
Krav og forventninger til dig:
  • Bestået grundforløb 2 - retning Pædagogisk Assistent (PA) eller
  • du er i gang med Grundforløb 2. Ansættelse kan ske under forudsætning af, at du består Grundforløb 2 eller
  • du har en realkompetencevurdering (RKV), der giver merit for Grundforløb 2.
  • Danskkundskaber svarende til danskprøve G eller højere
  • Gældende opholdstilladelse
Som pædagogisk assistent elev forventer vi, at du er interesseret i at arbejde med mennesker, at du er motiveret for at udvikle dig personligt og fagligt, og at du kan tage ansvar for dit uddannelsesforløb.
 
Vi lægger vægt på, at du er:
  • God til at samarbejde - og til at arbejde selvstændigt
  • Mødestabil og robust
  • indstillet på at indgå i faglig og personlig udvikling

 

Praktiske oplysninger:

  • Ansøgningsfrist 20. april 2018
  • Ansættelsessamtaler finder sted først i maj måned
  • Ved ansættelse vil der blive indhentet straffe- og børneattest
  • Arbejdstiden er 37 timer ugentlig
  • Elevlønnen er 10.654 kr. pr. måned 1. år og 11.316 kr. pr. måned 2. år
  • Hvis du er over 25 år og kan dokumentere mindst 1 års relevant fuldtidsbeskæftigelse (fra 24-37 timer pr. uge) indenfor de sidste 4 år, kan du søge voksenelevløn (p.t. 20.274 kr. pr. måned) Dokumentation på ansættelsesforholdene skal vedlægges. (Vi kan kun modtage Word eller PDF filer. Send gerne alle dokumenter i en fil inden de vedhæftes).
 
Godskrivning i praktikken:
Hvis du er fyldt 25 år og opfylder de specielle kriterier, kan du søge godskrivning. "Arbejdsgivererklæring m.h.p. godskrivning af praktik på PAU uddannelsen" skal udfyldes. Blanketten ligger her. 
 
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator for Pædagogisk Assistent Uddannelsen, Karin Øllegard på tlf. 7979 2805 eller via mail kaol@kolding.dk.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "Ansøg" i højre kolonne og vedhæft din ansøgning samt anden relevant dokumentation.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her