Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk konsulent til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Valby-Vesterbro-Kongens Enghave (VVK) søger pr. 1. april 2020 en pædagogisk konsulent 37 timer ugentligt til at varetage rådgivnings-, udviklings- og tilsynsarbejde på 0-18-års institutionsområdet.

Som pædagogisk konsulent indgår du i et konsulentteam bestående af yderligere fem pædagogiske konsulenter, udviklingskonsulenter, skolekonsulent m.fl. Herudover er du en del af områdets samlede Tværfaglige Support, som består af psykologer, talehørelærere, sprogvejleder, sundhedsplejersker, støttepædagoger og kompetencepædagoger.
Der er således lagt vægt på at sikre fælles mål og retning for alle faggruppernes arbejde og dermed en solid koordinering af arbejdet i forhold til at supportere praksisfeltet og medvirke til at skabe udvikling af høj kvalitet i områdets mange skoler og dagtilbud.

Nogle af de indsatser, vi i øjeblikket arbejder med, er blandt andet implementering af de styrkede læreplaner, understøttelse og udvikling af højkvalitetsdagtilbud, tilsyn af vores institutioner, omlægning fra fritidsinstitutioner til KKFO’er og Arbejdspladsen i Fokus, hvor det handler om at skabe stærke arbejdsfællesskaber ud fra et kerneopgaveperspektiv.

Om jobbet
Vi søger en pædagogisk konsulent, der er uddannet pædagog, og som har en solid viden om dagtilbudsområdet og gerne en relevant efteruddannelse.

Du skal have et indgående kendskab til ledelse af dagtilbud enten gennem egen erfaring eller gennem sparring og arbejde med udviklingsopgaver omhandlende ledelse af dagtilbud.

Som pædagogisk konsulent arbejder du med en bred vifte af forskellige opgaver, som knytter sig til 0-18 års området, herunder

  • indgå i det kommunale tilsynsarbejde
  • vejlede og rådgive indenfor områderne ledelse, pædagogik, personale, børn og forældre
  • igangsætte kommunale udviklingsprocesser/projekter og medvirke til implementering af disse i institutionerne
  • understøtte områdeledelsen i ledelsesdialogen med institutionerne, bl.a. via analyse af tilgængelig ledelsesinformation
  • mødetilrettelæggelse og mødeledelse
  • arrangere temadage og kompetenceudvikling
  • arbejde med at udvikle og implementere Børne- og Ungdomsforvaltningens inklusionsindsats

Vi forventer, at du

  • har lyst til og erfaring med at arbejde med udvikling og drift indenfor hele institutionsområdet
  • har gode formidlingsevner, mundtligt såvel som skriftligt
  • har gode evner til at lytte, iagttage, analysere og opstille udviklingsmål og kan tænke visionært og omsætte tanker til praksis
  • har lyst til at skabe udvikling af gode børne- og arbejdsfællesskaber tæt på praksis
  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
  • kan trives og agere i et travlt og dynamisk miljø og er ikke bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • arbejder og tænker inkluderende, også i praksis

Vi kan tilbyde

  • et spændende, udfordrende og alsidigt job
  • et veludbygget og velfungerende tværfagligt samarbejde
  • dygtige og engagerede kollegaer i området
  • et attraktivt arbejdsmiljø med plads til et godt grin
  • en arbejdsplads i Valby, der ligger centralt i forhold til offentlige transportmidler
  • en aktiv institutionsverden med engagerede ledere og medarbejdere

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til:

Områdechef Kate Obeid på 2777 0335
Faglig chef Mie Skytte Grønnemose 2725 1881

Søg via nedenstående link senest mandag den 17. februar 2020
Vi afholder samtale den 25. februar 2020 i tidsrummet 17.00-20.00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.