Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk konsulent til STU'en på CSV Kolding

Vi du være med til at udvikle og sikre en høj faglighed og kvalitet på STU, så er det dig, vi søger.


Vi er en personalegruppe med stærk faglighed, der sætter høje forventninger til os selv med henblik på at levere et af landets bedste STU tilbud.


Din kerneopgave bliver halvdelen af tiden at understøtte og facilitere den pædagogiske udvikling og halvdelen af tiden selv at undervise eleverne. Du skal udvikle, understøtte og være med til at implementere projekter og andre initiativer, der sikrer en kontinuerlig faglighed og kvalitet. Du skal sparre med både personalet og med ledelsen i udviklingen af STU uddannelsen.


Kontakten med samarbejdspartnere er et vigtigt element i udfyldelsen af rollen med det formål at sikre et godt samarbejde på tværs. STU indsatsen på CSV er et væsentligt element i den samlede uddannelses- og beskæftigelsesindsats i Kolding Kommune.


Som pædagogisk konsulent skal du kunne navigere i et udfordrende spændingsfelt. Du er ledelsens forlængede arm og har ansvaret for at understøtte og implementere den strategiske retning. Og samtidig er det væsentligt, at du er tillidsvækkende og evner at skabe følgeskab blandt dine kolleger.


Du kommer til at indgå i vores team af fagkonsulenter, som ud over dig, tæller fagkonsulent på VSU-området og fagkonsulent for Hjerneskadeundervisningen.  


Elevgruppen spænder bredt, og du skal derfor have en bred faglig viden inden for specialområdet. Vi har elever med væsentlige kommunikative og fysiske udfordringer, og vi har også en stor gruppe elever med fx autisme spektrum forstyrrelser, der har udfordringer på nogle områder - og har stærke kompetencer på andre områder.


Vi forventer:

  • Du er uddannet cand. pæd. i pædagogisk psykologi.
  • Du er facilitator for et systemisk og anerkende menneskesyn
  • Du har en ressourceorienteret tilgang til både elever, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du kan både arbejde selvstændigt men også sammen med andre.
  • Du giver plads til, at andre også kan gå forrest
  • Du er indstillet på et tværfagligt samarbejde i en konstant foranderlig hverdag
  • Du har kørekort


Vi tilbyder

  • Dygtige og veludannede medarbejdere på alle niveauer
  • En meget velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og smil på læben
  • Altid fokus på udvikling og læring både for elever og personale
  • Grundigt introduktionsforløb


Stillingen er på 37 timer med forventet tiltrædelse den 1. december 2020.

Der ydes løn efter DLF overenskomst for konsulenter.


Yderligere information fås ved henvendelse til afdelingsleder Gitte Jensen på tlf.: 51 40 75 32 eller mail: gjen@kolding.dk


Ansøgningsfrist: mandag d. 19. oktober


Samtaler: mandag d. 26. oktober og evt. 2. samtale tirsdag d. 27. oktober 2020.


CSV består samlet set af fire afdelinger: STU afdelingen, VSU afdelingen, Afdelingen for Hjerneskadeundervisning og Kommunikations- og Teknologiafdelingen for tale-, høre- og synsindsatsen.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.