Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk koordinator og kollegial vejleder

Pædagogisk koordinator og kollegial vejleder til Tungelundskolen

Tungelundskolen søger en koordinator/vejleder, der brænder for at gøre en forskel for alle vores elever.
Som pædagogisk koordinator og vejleder på Tungelundskolen vil du i samarbejde med ledelsen have ansvar for skolens elevindsatser, herunder pædagogiske handleplaner og møder med bl.a. PPR-psykologer, socialfaglige rådgivere, forældre og personale.

Som vejleder arbejder du tæt sammen med skolens personale om udvikling af inkluderende læringsmiljøer til gavn for alle elever, og det er derfor vigtigt, at du både har specialpædagogisk indsigt, men også erfaring fra almene undervisningsmiljøer.

I Favrskov Kommune har vi særlig fokus på inkluderende fællesskaber, hvor vi skaber de bedste muligheder for alle elevers læring, udvikling og trivsel. Det gør vi blandt andet ved at skabe forskellige mellemformer – hos os på Tungelundskolen kalder vi det Mellemrum. Som koordinator vil du være med til at varetage denne særlige indsats.

Vi søger en kollega, der

  • er dygtig til at indgå i tillidsvækkende relationer til elever, kolleger og forældre
  • har en anerkendende og respektfuld tilgang til elevindsatsen
  • vil indgå i skolens PLC-team
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet samt skabe struktur omkring egen arbejdsindsats
  • vil indgå i undervisningen svarende til 8-10 lektioner pr. uge i et mellemrumstilbud.

Vi tilbyder en god skole og SFO med
  • engagerede og dygtige kolleger og skønne elever
  • et godt samarbejdsmiljø, hvor vi vægter dialog og indflydelse
  • en spændende stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på indsatsen for sårbare børn og unge.

Tungelundskolen ligger i Thorsø og er en folkeskole med 330 elever fordelt på to spor fra 0.-9.klasse. Derudover har vi to specialklasser, en indskolingsklasse samt en mellemtrin/udskolingsklasse. Vi er placeret midt mellem Århus, Silkeborg, Viborg og Randers.

Vi arbejder altid fokuseret med, at alle elever uanset deres personlige, faglige eller sociale udgangspunkt oplever at blive passende udfordret, så de har mulighed for at blive så dygtige som muligt.

Tungelund – trivsel og tillid
På Tungelundskolen vil vi, at elever udvikler sig til livsduelige mennesker.
Når man er livsduelig, så dur man til livet: Man kan navigere i det børne- og ungdomsliv, man står midt i, og man øver sig på det liv, der kommer efter tiden på Tungelundskolen.
I tillild til hinanden og i respekt for vores forskelligheder skaber vi i fællesskab en hverdag, hvor alle elever har mulighed for at udvikle sig i trygge rammer.
Det, vi er fælles om på Tungelundskolen, er at sikre, at alle trives og hver lærer nyt – om verden, om sig selv og om andre.

Hvis ovenstående har din interesse, modtager vi med glæde din ansøgning. Og har du lyst til at høre mere om stillingen og besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Boel på 89 64 27 01 eller 20 42 40 19, eller viceskoleleder Belinda Hornsgaard 53 80 08 45.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. marts 2021.

Ansøgningsfrist torsdag den 14. januar 2021.
Samtalerne afholdes tirsdag den 19. januar 2021 fra kl. 15.00

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.