Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder med flair for organisationsudvikling søges til Børnehuset Nansensgade

Genopslag

Har du en naturlig pondus og en synlig, delegerende og anerkendende ledelsesstil?
Kan du inden for de givne rammer skabe motivation, udvikling og energi i arbejdet og understøtte personalets initiativer?
Så kan vi tilbyde dig en unik stilling som pædagogisk leder i vores byinstitution, der emmer af fællesskab og glade børn.

Vi genopslår stillingen som pædagogisk leder, da vi ikke har fundet det helt rette match til vores dejlige børnehus.

Den spændende opgave, der venter på dig, er først og fremmest videreudvikling af huset og den interne organisering. Vi har alle de dygtige medarbejdere, og du skal tænke i en organisering, hvor din ledelse af fx teamkoordinatorer, faglige fyrtårne og tovholdere sikrer, at de bliver sat i spil på bedste vis, så de understøtter ledelsesopgaven og den høje pædagogiske faglighed.

Vi har 11 børnegrupper fordelt på fire etager, så din opgave bliver at sikre et godt samspil imellem etagerne og være en synlig og tilgængelig leder for alle husets medarbejdere.

Det gode børneliv og dygtige medarbejdere – det tilbyder vi dig

  • Et stærkt og velfunderet pædagogisk værdigrundlag og en klar holdning til, hvad det gode børneliv er – og et godt tilsyn ikke mindst
  • En erfaren medarbejdergruppe med stort fagligt engagement, drivkraft og masser af vilje og gåpåmod og med fokus på små og store arbejdsfællesskaber
  • En ressourcestærk og engageret forældregruppe
  • Et skræddersyet modtagelsesforløb så vi sikrer, at du kommer godt ind i de nye opgaver

Delegerende og anerkendende leder – det ønsker vi af dig
Du bliver først og fremmest motiveret af at gå forrest og være inspirator. Du kan forene engagement, vilje og stærke meninger i et fagligt fællesskab med plads til forskellighed, så vi sammen sikrer høj kvalitet for alle husets børn.

Du skal være uddannet pædagog, have ledererfaring og gerne med en ledelsesuddannelse. Opgaven kalder på erfaring med og sans for organisationsudvikling.

Lidt om os i Børnehuset Nansensgade og klyngen
Vi er en stor 0-5-års institution, der ligger i det skønne Nansensgadekvarter – midt i byen. Her er gode fysiske rammer, masser af indendørs plads og en ny legeplads. Nansensgade har 72 vuggestuebørn og 106 børnehavebørn, fordelt på to afdelinger, fire etager og 11 børnegrupper, hvoraf børnehavegrupperne på skift kører til udflytterdelen Ryttergården i Klampenborg. Etagerne fungerer som mindre enheder i store og små arbejdsfællesskaber.

Læs mere om Nansensgade på vores hjemmeside her.

Du bliver en del af Indre By/Østerbro C’s klyngeledelsesteam, så du skal have lyst til ledelsessamarbejde. Ledelsesteamet består af en klyngeleder og fem pædagogiske lederkollegaer. Vi er et nyt og velfungerende ledelsesteam, der har besluttet en fælles naturfaglig profil i klyngen. Vi er kun lige begyndt at udvikle vores profil, og vi forventer ikke, at du har erfaring med det naturfaglige, men du skal have lyst til at indgå i arbejdet med at være profilinstitution.

Vi arbejder alle ud fra Københavns Kommunes pædagogiske pejlemærker: https://nemboern.kbhbarn.kk.dk/FrontEnd.aspx?id=16145178.

Vores ledelse tager udgangspunkt i Københavns Kommunes klyngeledelsesprofil: http://nemboern.kbhbarn.kk.dk/FrontEnd.aspx?id=6321930.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at vi ved en eventuel ansættelse indhenter straffe- og børneattest og tager referencer.

Yderligere information
Hvis du ønsker yderligere oplysninger og/eller en rundvisning, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Rikke Sjøgren på 2348 7659.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Søg via nedenstående link senest den søndag den 18. april 2021
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.