Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til BØRNEfortællingen på Vesterbro

BØRNEfortællingen søger en pædagogisk leder til enheden 'Børnenes Verden' – en leder der før noget andet, kan se alting fra børnenes perspektiv, en leder der kan gå forrest og en leder der sammen med klyngens medarbejdere og ledelsesteam har mod på at gøre denne del af verden, til Børnenes Verden.  
 
Om Børnenes Verden   
Børnenes Verden er en helt nysammenlagt integreret daginstitution fra 0-6 år, som ligger skønt på Vesterbro, lige overfor den nye Carlsberg By. Børnenes Verden består af en lille fin vuggestue med 32 børn på Slesvigsgade og en fantastisk udflytterbørnehave, der dagligt kører de skønneste 72 børnehavebørn til Mørkhøj på en stor naturgrund.  
 
Børnenes Verden har godt 20 faste medarbejdere, der rummer pædagoger, pædagogiske medhjælpere og køkkenpersonale.  
 
Vi har nogle store dejlige indendørs- og udendørs rammer, med masser af muligheder, blandt andet værksteder og idrætssal. Derudover ligger vi i et fantastisk lokalområde, som vi bruger flittigt.  
 
Børnenes Verden har netop påbegyndt den spændende proces, med at blive til én institution, en proces som lederteamet allerede har lavet en ramme for og hvor den kommende leder skal have fokus på tydelig ledelse for at lede processen videre.  
 
Om Klyngen BØRNEfortællingen  
Klyngen består yderligere af seks institutioner, som er Børnehuset Legegod, Transformeren, Bag Elefanterne, Fritidsinstitutionen Børnebyen Vesterbro, Børnehuset Vesterbro og Barndommens Gade.  
 
Klyngens visioner for det kommende år er: Børneperspektiv, Arbejdsfællesskaber og Klyngeledelse, og vores overskrifter for klyngens pædagogiske principper og værdigrundlag 'at alle vores børn skal have lige vilkår for læring'. For at skabe lige vilkår for alle børn er det nødvendigt at bruge solidaritetsprincippet i praksis, såvel når det angår budget og samarbejde mellem enhederne.  
 
Klyngens ledelse har et værdigrundlag, hvor vi lægger vægt på at være støttende i forhold til ledelseskompetencer, fælles beslutninger og metoder. Klyngeledelses teamet er uddannet i systemisk ledelse og tager det som afsæt for vores ledelsesvision, hvor vi bl.a. bruger sparring som værktøj. Vi er et velfungerende ledelsesteam som er glade for at samarbejde og er gode til at se på nye muligheder ved alt forandringsledelse.
 
Vi er et ledelsesteam, som prioriterer at gå andre og sjove veje til det gode stærke samarbejde. For det skal være sjovt at gå på arbejde.  
 
Om dig  
  • vi forventer, at den pædagogiske leder kan se sig selv som en del af Børnenes Verden, en verden, der skal være drevet af leg, læring og fagligt fokus 
  • vi forventer, at den pædagogiske leder er uddannet pædagog med relevant ledelseserfaring og gerne har en diplomuddannelse   
  • det forventes at du videreuddanner dig i forhold til ledelse og pædagogik på diplomniveau   
  • med udgangspunkt i klyngens pædagogiske principper skal du være visionær, og sætte tydelig mål for enhedens arbejde  
  • du skal kunne fastholde faglig udviklingsfokus ved at være rammesættende, processtyrende med fokus på kommunikation  
  • du skal have flair for diverse administrative systemer mm., således at børnene kan blive det primære  
I klyngen arbejder vi efter den systemiske tilgang til ledelse, hvor anerkendelse og refleksion er omdrejningspunktet. Du skal lede Børnenes Verden på strategisk niveau og have forståelse for de organisatoriske processer – men skal også lede ved det personlige eksempel og være synlig i det pædagogiske arbejde. Du skal have en vis systematisk flair, være organisatorisk og overholde deadlines.  
 
Om jobbet  
Som pædagogisk leder skal du være indstillet på en dialogbaseret ledelsesform og et tæt samarbejde med klyngeleder, lederteam, TRIO (medarbejderudvalg) og forældreråd.   
 
Det ledelsesmæssige kernepunkt ligger i faglig pædagogisk ledelse og personaleledelse.   
 
Som daglig leder har du således ansvar for den daglige drift med uddelegeret drift budget, ledelse af institutionens medarbejdere, herunder afholdelse af medarbejder- og udviklingssamtaler, arbejdsmiljø og samarbejde, forældresamarbejde, den pædagogiske kvalitet og udvikling, lærerplaner og pædagogiske målsætninger samt implementering af de politisk bestemte tiltag.  
  
De vigtigste succeskriterier for, om du er lykkedes i jobbet vil være  
  • at børn, forældre og BUF oplever høj faglighed i det pædagogiske arbejde  
  • medarbejdertrivsel og tilfredshed, som kommer til udtryk i APV og trivselsmålinger  
  • at det udmeldte drift budget overholdes   
  • at udvikle, understøtte og fastholde den pædagogiske udvikling i Børnenes Verden i.f.t. Københavns Kommunes målsætninger og pejlemærker   
  • at du har øje for, at institutionen stadig er i en sammenlægningsproces, som kræver særlig fokus på forandringsledelse  
  • at fortsætte og understøtte arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø i medarbejdergruppen i forhold til samarbejde og relationer 
  • at organisere arbejdspladsen således, at institutionen udnytter ressourcerne bedst muligt i forhold til at skabe det bedst mulige børnemiljø  
  • at forældrene oplever sig set, hørt og anerkendt som en vigtig medspiller i at skabe det gode udviklende børneliv  
Løn- og ansættelsesforhold 
Børnenes Verdens åbningstid er 7.00 - 17.00 fra mandag til torsdag og 7.00 - 16.30 fredag.  
Du planlægger selv din arbejdstid, men skal være fleksibel i forhold til skiftende mødetider.  
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.  
Stillingen er fra 1. maj 2018 eller hurtigst derefter.  
 
Vedlæg gerne relevant uddannelsesbevis. 
 
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Lisbet Nørlund på 5171 7084. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018  
Første samtalerunde afholdes 27. februar 2018 fra kl. 16.00. Anden samtalerunde afholdes 6. marts 2018 fra kl. 16.00.    
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her