Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til Børnehuset Stagetorn

Børnehuset Stagetorn er en idrætsinstitution normeret til 100 enheder fordelt på ca. 28 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Huset er opdelt i to huse, med vuggestueafdeling i det ene hus og børnehaveafdeling i det andet hus.

Vi søger en pædagogisk leder, der har lyst til at arbejde med pædagogisk idræt og vil være med til at drive og udvikle Stagetorn som idrætsinstitution og som samtidig kan få øje på det betydningsfulde i at udøve nærværende og anerkendende personaleledelse.

Om dagtilbud i Frederikssund Kommune
Byrådet i Frederikssund Kommune har igennem en årrække prioriterer dagtilbudsområdet. Således har Frederikssund Kommune på dagtilbudsområdet minimumsnormering, normeringsstyring og studerende uden for normeringen.

Personlig profil
Du er en person, der har engagement, besidder humor, og som er nærværende og autentisk. Du er rummelig, nuanceret og interesseret i de mennesker du omgiver dig med – dette såvel børn og forældre som personale. Du er nysgerrig på dine omgivelser og er i stand til at adskille egne værdier fra andres. Du mestrer relationsarbejdet og kender børnene ved navn. Du ser vigtigheden i at være tilgængelig og skabe naturlige kontakter til personale, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Du har en naturlig autoritet og udstråling, der kan sikre følgeskab og opbakning på en anerkendende og medmenneskelig facon.

Personaleledelse
Som personaleleder er du tillidsskabende og troværdig. Du går ikke i vejen for at medinddrage og involvere personalet og du kan se det hensigtsmæssige i at uddelegere opgaver i overensstemmelse med personalets kompetencer. Du formår, i en travl hverdag, at bevare overblikket og være i stand til at navigere og håndtere uforudsete udfordringer.

Faglig ledelse
Du har et solidt fagligt fundament og er optaget af pædagogisk udvikling. Du har indsigt i og kendskab til at lede processer i den pædagogiske praksis i et samarbejde med personalegruppen og din områdeleder. Du kan indgå i sparring med personalet og gennem undren og nysgerrighed skabe en anerkendende tilgang, ”tilpasse forstyrrelser”, der kan være med til at fastholde refleksion over og udvikling af praksis. Du støtter op om og udviser, inddragelse af personalet når nye tiltag skal implementeres og i forbindelse med koordineringsopgaver med tværfaglige samarbejdspartnere.

Områdeledelse
Du refererer til områdelederen, og bliver en del af et aktivt og samarbejdsvilligt ledelsesteam, der udover dig består af seks lederkollegaer. Ledelsesteamet mødes hver anden uge til ledelsesteammøder. Teamet samarbejder, om at lede området, sætte retning og skabe udvikling.

Ledelsesteamet har et godt og udviklende samarbejde. Vi har brug for hinanden, og vi interesserer os for hinanden. Alle er parate til at give et godt råd eller en hjælpende hånd. Vi deler hinandens erfaringer, og medgiver god energi og inspiration til hinanden. Vores ledelsesfællesskab medvirker til ”at spille hinanden gode” med afsæt i, at forudsætningen for at vi ledelsesmæssigt kommer i mål som område er, at alle vores børnehuse skal lykkes.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes reference og børneattest på personer, der ansættes i dagtilbud.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte områdeleder Pernille Neergaard Christoffersen på telefon 23 11 83 86 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansættelsessamtaler afholdes 24. september fra kl. 15.00
Ansøgningsfrist: 17. september kl. 12.00

Ansættelsesforhold
Fuld tid

Tiltrædelse
01. nov 2020

Kontakt
Områdeleder Pernille Neergaard Christoffersen på telefon 23 11 83 86

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.