Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til børneinstitutionen Rosenvang i Klynge F Indre By/Østerbro

Vil du være med til at opretholde og videreudvikle en institution, hvor vi lægger vægt på gode relationer og hvor der er fokus på trivsel, faglig udvikling og klare mål.

Har du derudover lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med klyngens ledelsesteam omkring udvikling af en fælles fagligt understøttende ledelsespraksis, så er det netop dig, vi søger.

Børneinstitutionen Rosenvang søger en pædagogisk leder med ansættelse den 1. maj 2020 på 37 timer ugentligt. Rosenvang er beliggende i Præstøgade på Østerbro og er normeret til 80 børn i alderen 0-6 år. 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vuggestue og børnehave er fysisk adskilt mellem etager, hvor vuggestuen er i stueniveau, og børnehaven er på 1. sal. Rosenvang er en del af klynge F Indre BY/Østerbro Klynge (IBØ F), som består af ni enheder med
i alt 370 vuggestuebørn, 228 børnehavebørn samt ca.180 fritidshjemsbørn.

Vi søger en leder med følgende kvalifikationer:

  • Du er seminarieuddannet pædagog med indgående viden og erfaring fra det pædagogiske arbejde
  • Du formår at stå i spidsen for klyngens pædagogiske praksis og udvikling
  • Du er i stand til at praktisere synlig ledelse bl.a. i form af observationer og ved at give faglig og metodisk sparring til medarbejderne omkring den pædagogiske praksis
  • Du kan opstille klare mål og forventninger til medarbejderne og formår at give faglig og konstruktiv feedback
  • Din ledelsesadfærd skaber motivation og engagement hos medarbejderne og i ledelsesteamet
  • Du er god til at kommunikere både internt og eksternt, herunder med forældre og andre samarbejdspartnere
  • Du formår at implementere og udvikle klyngens og Børne- og Ungdomsforvaltningens fælles mål, politikker og lovkrav, herunder Pædagogisk Læreplan og Københavns Kommunes pejlemærker
  • Du er en holdspiller, som også kan være sparringspartner for ledelseskolleger i teamet

Overordnede ansvarsområder:

  • Personaleansvar på egen enhed (herunder MUS, opgavefordeling samt sygefraværshåndtering)
  • Sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Implementere enhedens egne mål i overensstemmelse med klyngens fælles mål og strategier
  • Ansvarlig for enhedens daglige forældresamarbejde og forældreråd
  • Ledelsesmæssige opgaver på tværs i klyngen
  • Administrere og overholde enhedens budgetbevilling

Vi tilbyder:
Hos os får du et ledelsessamarbejde, hvor fokus er på en fælles faglig retning, og vi tager på ledelsesseminar i klyngen 1-2 gange årligt. Ledelsesteamet udvikler sig bl.a. igennem dialog, faglig sparring og ad hoc-udvalg. I IBØ-F arbejder vi med ledelsesmentorordning og ledelsesmakkerskab. 

Ansættelsesområdet er København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt reference fra tidligere arbejdssted.

Mere Information
Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte klyngeleder Susanne Rasmussen på 2639 2357.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 5. marts 2020
Samtalerne bliver afholdt i uge 12.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.