Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til Dagplejen (genopslag)

Dagplejen søger en udviklingsorienteret pædagogisk leder – med en stærk lederprofil som fagligt interesserer sig for Dagplejen og det voksenpædagogiske felt.

Den kommunale dagpleje i Silkeborg Kommune er en del af et samlet dagtilbud. Dagplejen består af ca. 275 dagplejere, 12 pædagogiske ledere, to administrative medarbejdere, to frikøbte TR/AMR samt en leder af dagplejen. Vi passer ca. 900 børn i dagplejen og dagplejerne er fordelt i 27 områder og et antal legestuegrupper. Derudover godkender vi og fører tilsyn med private pasningsordninger i kommunen.

I starten af 2021 starter vi et 2-årigt pilotprojekt, hvor en gruppe dagplejere og en pædagogisk leder overgår til en endnu ikke kendt daginstitution i Silkeborg kommune.

I Silkeborg Kommunes dagtilbud står vi bl.a. på skuldrene af en sammenhængende børnepolitik, en lærings- og trivselspolitik og tydelige dagtilbudsstrategier. Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing for ALLE børn gennem samarbejdsmodellen for Trivsel på tværs, og har et stort fokus på forældreinddragelse, sammenhænge i overgange og tværfagligt samarbejde.
På Dagplejens hjemmeside finder du yderligere information og relevant viden om det fundament du bliver en del af, som pædagogisk leder i Dagplejen.

Gennem dialog og anerkendelse skal vi sammen skabe de bedste betingelser for de små børns udvikling, trivsel, læring og dannelse og fortsat sikre at Dagplejen er et attraktivt pasningstilbud til familierne.

Vi tilbyder:

  • et job med alsidighed og stor indflydelse på egen planlægning, opgaveløsning og organisationsudvikling
  • et job hvor du får stor mulighed for at udvikle dig som leder, både selvstændigt og i lederteamet
  • et lederteam hvor vi i fællesskab og dialog med hinanden og dagplejegruppen sætter fælles retning og visioner for Dagplejen fremadrettet. Vi er geografisk organiseret i tre lederteam med ledelsesansvar for tilhørende dagplejere og legestuegrupper. Der arbejdes med teamudvikling, både i den samlede ledergruppe og i det enkelte team.
  • løbende kompetenceudvikling af ledergruppen, så alle føler sig klædt på til at håndtere kompleksiteten i jobbet
  • et job hvor vi har fokus på den fælles opgaveløsning, løbende indgår i forskellige arbejdsgrupper og trækker på hinandens viden og kompetencer.
  • tværfagligt samarbejde omkring den fælles opgaveløsning
  • et arbejdsmiljø hvor man er glad for at gå på arbejde, og hvor humor og den uformelle tone også er vigtig for os
Vi forventer, at du:
  • er en synlig og stærk leder, der bidrager til at profilere dagplejen som et attraktivt pasningstilbud
  • har fokus på såvel det organisatoriske som det individuelle perspektiv i din ledelse
  • bidrager som leder med pædagogfaglighed og kvalitet i dagplejen, ved at understøtte dagplejerne i arbejdet med det gode børneliv og forældresamarbejde.
  • understøtter de enkelte legestuegrupper i udviklingen af deres teamsamarbejde og pædagogiske praksis med børnene.
  • har stor interesse og forståelse for det voksenpædagogiske område, hvor du møder den enkelte dagplejer tillidsfuldt, og skal spille vedkommende god.
  • oversætter rammer og retning i dagplejen, så implementering af politikker og visioner sikres meningsfuldt.
  • har evner for overblik og planlægning i forhold til at strukturere din egen arbejdsdag og ledelsesopgaver.
  • har erfaring og interesse for at arbejde tværfagligt og bidrage til opgaveløsningen
  • hviler i din ledelsesfaglighed, er visionær og nysgerrig
  • kan formulere dig skriftligt og mundtligt, dette er en central del af jobbet.
  • har en pædagogisk uddannelse, meget gerne suppleret med relevant lederuddannelse eller erfaring
Stillingen er med tiltrædelse 1. marts 2021.

Læs mere om Dagplejen https://silkeborg.dk/Borger/Boern-skole-og-familie/Dagpleje-vuggestue-og-boernehave/Dagplejen

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job- og personprofil: "Bliv leder hos os". 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Jf. aftale mellem FOA og Silkeborg Kommune er grundlønnen for en pædagogisk leder i Dagplejen løntrin 41

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af dagplejen Lene Reese på tlf. 21 24 82 68 eller sektionsleder John Gejl på tlf. 20 35 41 42.

Ansøgningsfrist søndag 17. januar 2021. Første samtale forventes afholdt onsdag 20. januar 2021 og anden samtale tirsdag 26. januar 2021. Kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en Garuda kompetenceprofil.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.