Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk Leder til Grønnedalen & Solsikkegård

Har du lyst til at gå foran, være visionær, innovativ og videreudvikle vores skønne naturbørnehave samt være en stor del af udviklingen i hele institutionen, så er det dig vi har brug for som pædagogisk leder i Grønnedalen & Solsikkegård

Om jobbet
Grønnedalen & Solsikkegård ligger på Søndermarken i Vejle syd. Vi er en integreret daginstitution fordelt på to matrikler med ca. 1 km afstand. De to afdelinger har vidt forskellige profiler, hvilket vi ser som gode muligheder og har stor respekt for. Vi udvikler os sammen og hver for sig.
Den pædagogiske leder har udgangspunkt i naturbørnehaven Solsikkegård, der har til huse i en gammel gård og grænser op til skoven. Sammen med det øvrige ledelsesteam og medarbejderne, skal vi videreudvikle og være visionær i en grøn profil hvor leg, læring og natur og dyr tænkes som en helhed? Stillingen som pædagogisk leder er en kombination af ledelsestimer og børnetimer.  

Som pædagogisk leder i Grønnedalen & Solsikkegård, vil du få stor indflydelse på implementeringen af den nye styrkede læreplan og deraf et fælles pædagogisk fundament. Du vil indgå i et visionær og strategisk ledelsesteam bestående af leder, pædagogisk leder og afdelingsleder. Sammen med det øvrige ledelsesteam, vil du deltage i et nyt lederudviklingsforløb for Vejle Kommune.

Tiltrædelse
Tiltrædelse er 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Vi forventer af dig
• At du kan navigere i krydsfeltet mellem ledelsesopgaven og pædagogopgaven og trives i begge opgaver
• At du har lyst til at indgå i et job med et stort ansvar for de daglige ledelsesopgaver på Solsikkegård
• At du i samarbejde med ledelsesteamet, går forrest, sætter retning og leder udviklingen af en stærk pædagogisk praksis
• At du har stærke samarbejdsevner og bidrager til at spille børn, forældre, medarbejdere, ledelsen og tværfaglige samarbejdspartnere gode
• At du kan skabe overblik, være motiverende, er forandringsparat, igangsættende og kan stå fast i dine sko
• At du har en pædagogisk uddannelse
• At du har ledelseserfaring

Vi tilbyder dig
• Daglig ledelse af Solsikkegård, hvor der pt. er 5 medarbejdere
• Kendskab og indflydelse på udviklingen i begge afdelinger
• En stilling fordelt på ledelsesopgaver og børnetimer
• En institution med højt fokus på et godt arbejdsmiljø
• En engageret personalegruppe, hvor medarbejdernes styrker og kompetencer bringes i spil
• Lederudviklingsforløb sammen med det øvrige ledelsesteam
• Fast ugentlig ledelsesdag med det øvrige ledelsesteam
• En institution hvor samarbejdet imellem afdelingerne skal skabe mening for børn og voksne

Ansættelsesvilkår
Fast stilling på 37 timer ugentligt.

Om os
Grønnedalen & Solsikkegård er en integreret daginstitution med en normering på 119 børn. Solsikkegård er en naturbørnehave, hvor skoven er en naturlig del af legepladsen. Pt. boltrer der sig 32 børn i den skønne natur, fordelt på 2 grupper. Grønnedalen har til huse i AAB’s boligbyggeri i Løget By. Lige uden for boligområdet findes der grønne områder med dal og eng. Grønnedalen består af 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Børnegruppen i Grønnedalen er mangfoldig.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til institutionsleder Birgitte Rasmussen, tlf. 23 69 02 94 eller på mail. braen@vejle.dk eller ved afdelingsleder Debbie Mathiasen, tlf. 29 28 71 96, mail debma@vejle.dk
Vi holder ansættelsessamtaler 22. september 2020.
 
Du kan læse mere om os på www.gronnedalen.vejle.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 17. september 2020.

Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalysen DISC og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen. 

Børneattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.