Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til inklusionscenter på Skægkærskolen

Vi søger en ny pædagogisk leder, da vores nuværende har fået andet job.

Du er enten lærer eller pædagoguddannet og du skal have erfaring med - og gerne efteruddannelse indenfor - primært specialområdet og gerne ledelse dertil.

Du bliver leder af vores 1½ år gamle inklusionscenter for elever med svære specifikke indlæringsvanskeligheder samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har lige nu 4 klasser -2 i indskoling og 2 på mellemtrin. Vi er et velfungerende skoletilbud med meget kompetente og engagerede personaler og et godt og tæt forældresamarbejde. Der er både tilbud i undervisningstid og fritid. Vi arbejder med udgangspunkt i børnenes behov- og holder konstant øje med mulighederne, der er i at være på en folkeskole. Vi udvikler vores inklusionscenter løbende- og gerne.

Afhængig af dine kompetencer og interesser aftaler vi dine øvrige ledelsesopgaver.

En mulig ledelsesopgave er fritidstilbuddet i almenskolen. Vi har en stor søgning til vores fritidstilbud både i sfo og fritidsklub. Der er gode traditioner i fritidsdelen og vi har en engageret medarbejdergruppe. Der er succes med samarbejdet om børnenes samlede skoledag- og en god del af pædagogerne underviser f.eks. i ”konstruktiv konflikt håndtering” i den understøttende undervisning.

En anden mulighed er pædagogisk ledelse af indskoling i almenskolen og måske modtagelsesklasser og dsa -området.

Du bliver en ligeværdig kollega i ledelsesteamet på Skægkærskolen, der også består af administrativ leder, pædagogisk leder for 4.-9. kl. samt skoleleder. Du forventes at tage del i den samlede udvikling af hele skolen- og fællesskaber på tværs. Alle skal med.

Hvem er vi?
Vores overordnede målsætning på 3 ord står på skolens gavle- og lever godt i hverdagen. Det kan kort beskrives som Livsduelighed- stående på to ben: Fællesskab og Faglighed.

Skægkærskolen har ca. 360 elever fra 0.-9.klasse heraf også to modtagelsesklasser for elever med behov for basis-dansk undervisning. Vi har rigtig gode rammer både inde og ude. Der er et tæt forældresamarbejde og rigtig høj tilfredshed.

Vi er omkring 60 ansatte og vi er kendetegnet ved et godt fællesskab, en god stemning og en fin balance i både erfaring, køn og kompetencer. Der er en god og åben tone, høj grad af tillid og stor vilje til at ville både opgaven og kollegialiteten.

Vi har både seriøse møder og muntre sammenkomster.

Vores kontor og ledelse er centralt placeret i skolen – og vi vægter synlighed og tilgængelighed i det åbne kontor.

Vi har en god skole for både store og små.

Lidt om dig:

  • Du er (special-) pædagogisk velfunderet og du har lyst til direkte personaleledelse- tæt på praksis.
  • Du er udviklingsorienteret og kan også have mod til ”professionel tøven”.
  • Du er nærværende og møder børn, forældre og personaler med imødekommenhed og tillid.
  • Du brænder for at lave god skole med og for alle - hele dagen.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Peter Mortensen, skoleleder (21704815) eller Rasmus Agertoft Iversen, pædagogisk leder (41890924) eller på skolens nummer: 89702600.

Ansøgningsfrist 15. januar 2021. Første samtale forventes afholdt onsdag 20. januar 2021 og anden samtale onsdag 27. januar 2021. Kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en Garuda kompetenceprofil.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.