Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til Kærholm, afd. Kølholm

Specialskolen Kærholm søger ny pædagogisk leder til afd. Kølholm

Afdeling Kølholm er én af specialskolen Kærholms to afdelinger. Afdelingen er et helhedsskoletilbud til normalt begavede lever med udviklingsforstyrrelser inden for ADHD og autismespektret. Kølholm har elever fra bh. kl. til 10. kl. og har pt. 47 elever. Helhedstilbuddet består af en kombination af undervisning og fritidstilbud der er tilpasset den enkelte elev. Skolens medarbejdere arbejder ud fra konkrete mål og en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med elevernes udvikling og læring – både fagligt, socialt og personligt. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik hvor vi benytter Ross Greene og Bo Hejlskovs pædagogiske principper og inspiration fra TEACCH.

Vi tilbyder en stilling som pædagogisk leder, hvor du sammen med et dynamisk og velfungerende ledelsesteam får mulighed for at lede den fortsatte udvikling af skolen, vejlede lærere og pædagoger i dagligdagen og have dialog med børnene og forældrene. Vi vægter et ligeværdigt samarbejde imellem lærere og pædagoger højt. Vi tilbyder ledelse på en skole, hvor vi gennem flere år har opnået rigtig gode faglige resultater med vores elever og en god forældretilfredshed. Ledelsesteamet består af skolelederen, fire pædagogiske ledere samt en konstitueret administrativ leder. Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med den anden pædagogiske leder på afd. Kølholm.

Du skal sammen med ledelsesteamet være med til at omsætte overordnede politiske mål til fagligt stærke løsninger i det daglige arbejde med skolens målgruppe. Du kan her læse Frederikssund Kommunes Børne og Unge politik (https://www.frederikssund.dk/media/ac7f4f95-aaf7-44cf-8003-bddabc930a52/4B8xHQ/[Dokumenter]/Politik/Politikker/B%C3%B8rne-%20og%20ungepolitik%202017-2021.pdf).

Du skal:

  • Være en fagligt skarp leder med et stærkt fokus på elevernes læring, udvikling og trivsel.
  • Lede teams af lærere og pædagoger og sikre en udvikling af professionelle læringsfællesskaber
  • Være drivkraft i, at de enkelte teams får afprøvet nye ideer, observerer, giver feedback og følger op
  • Lede lærermøder
  • Sikre tydelighed og overblik i den daglige opgaveløsning og ressourceudnyttelse
  • Sikre og videreudvikle et højt fagligt og specialpædagogisk niveau
  • Sikre og videreudvikle et tæt samarbejde mellem dig og teamkoordinatorerne
  • Lede faglige vejledere
  • Bidrage til at sikre og udvikle det tværgående samarbejde med Familieafdelingen, psykologer, forvaltning m.fl.
  • Afholde MUS og TUS

Vi forventer, at du:
  • Har relevant uddannelse i ledelse eller er villig til at uddanne dig
  • Har erfaring med ledelse, eller har erfaring med at drive udvikling via andre funktioner, f.eks. LKT, konsulent- eller vejlederfunktioner
  • Har en lærerfaglig uddannelse
  • Meget gerne har erfaring indenfor specialområdet
  • Gerne har erfaring med at arbejde med systematisk sparring, feedback, observation samt udvikling af didaktiske såvel som pædagogiske metoder

Som person forventer vi, at du er en retningssættende og tydelig leder, der kan og tør gå foran. Du er en nærværende leder, der kan skabe engagement og opbakning blandt medarbejdere og forældre. Du er handlings- og løsningsorienteret på en måde, der sikrer at skolen bevæger sig i den rigtige retning. Du er en holdspiller og bliver en del af et ledelsesteam, hvor alle bidrager med at gøre hinanden gode.

For yderligere oplysninger kontaktes:
Skoleleder Anders Scott Rohde: 47 35 12 34/28 40 88 03, arnie@frederikssund.dk
Pædagogisk leder Søren Bomann Andersen: 47 35 12 30/30 69 71 14, sband@frederikssund.dk

Ansøgningsfrist: 26. februar 2018
Proces: 1. samtalerunde den 7. marts ml. kl. 8.30-16. 2. samtalerunde den 14. marts kl. 13-17.30. Der vil indgå test den 8. - 9. med mundtlig tilbagemelding på test v. konsulent den 13. marts. Der indhentes reference imellem 1. og 2. samtale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler.Tiltrædelse:

Kærholm er en specialskole med to afdelinger der begge er takstfinansieret. Kærholm favner en bred målgruppe af elever med både normal og nedsat begavelse, indlæringsvanskeligheder, handicaps og forskellige diagnoser. Kærholms helt centrale opgave er at hjælpe hvert enkelt barn til at blive så dygtig og velfungerende som overhovedet muligt.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. maj 2018

Kontakt
Anders Scott Rohde: 47 35 12 34


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her