Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til Snedsted Børnehave

Går du med drømme om at blive leder af medarbejdere, og stadig være en del af det pædagogiske arbejde i en børnehave - så er det her et rigtig godt bud på din fremtid.

Vi søger en pædagogisk leder til vores skønne og veldrevet børnehave, som har en engageret personalegruppe, vi er beliggende i Snedsted, en lille landsby midt i Thy.

Vi tilbyder dig
Et job hvor du bliver leder af en personalegruppe, der gerne vil udvikling, besidder mange forskellige kompetencer og ønsker kvalitet i arbejdet med børnene. Du vil i dit arbejde få mulighed for at være ansvarlig for udarbejdelsen af en evalueringskultur, kost og sundhedspolitik, udvikling af sprogarbejdet, projekter med ”de store drenge” i Snedsted børnehave.

Du vil blive en del af fællesskabet i ledergruppen i Område 2, hvor du sammen med otte øvrige pædagogiske ledere referere til områdelederen. Vi mødes jævnligt for at viden dele og give sparring i de ledelsesmæssige udfordringer hverdagen bringer. Du vil opleve at vi vægter samarbejde, tillid, åbenhed og ligeværdighed højt. Der vil også opleve et tæt samarbejde med områdelederen, som giver dig mulighed for individuel sparring på ledelsesopgaven, samt sparring i det pædagogiske arbejde i institutionen.

Du vil få en mentor fra områdets ledergruppe.


Om jobbet

Personale, forældre og børn søger en leder, der gennem anerkendelse, omsorg og medindflydelse kan være med til at vise vejen, samt vise handlekraftig nærværende ledelse. Der søges en leder, der kan sikre høj faglig kvalitet i opgaveudførelsen, samt sikre drift i forhold til udmøntet ressourcer og kapacitet.

Du vil indgå i hverdagen med aktive børnetimer, hvilket betyder en kombination af praksis og ledelses arbejde, som giver baggrund for udviklingen af pædagogiske læreplaner, sikre kvalitet og læring for børn og personale. Børnehaven har et godt og udbytterigt forældresamarbejde gennem et aktivt forældreråd.

Vores dagtilbud skal være højkvalitetsdagtilbud, der understøtter børnenes livsduelighed. En øve-plads for vores børn, hvor vi pirrer til deres fantasi og eventyrlyst, så de udvikler lyst til at udforske og afprøve sig selv og deres omverden.

Vi har implementeret den styrkede pædagogiske læreplan i alle vores dagtilbud. Der arbejdes kreativt med de lokale læreplaner i daginstitutionerne. Der arbejdes fokuseret på at skabe en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere dagtilbuddene

Fokus skal være på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, med aktionslæring som den bærende del af vores kompetenceudvikling.
Vi har fokus på indendørs- og udendørslæringsmiljøer, for derved at skabe de bedste rammer for vores børn. Vi vil have fokus på børnesynet og arbejder bevidst med barnets deltagelsesmuligheder i hverdagen, alle børn er en betydningsfuld del af fællesskaber.

Du vil som pædagogisk leder blive en del af en dagtilbudsafdeling, som er i konstant udvikling og hele tiden søger kvalitetsudvikling, Der søges altid efter praksisnært samarbejde, og derfor vil du som pædagogisk leder blive med inddraget i arbejdet.

Du vil som pædagogisk leder have mulighed for tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger i hele kommunen, samt hjælp til opgaver af administrativ karakter.

Snedsted Børnehave
Hos os i Snedsted Børnehave tager pædagogikken udgangspunkt i læring gennem kreativitet og bevægelse. Børnehaven er certificeret som ”sangglad børnehave” og deltager i projekt ”lege kunst”. Børnehaven er ligger i nærheden af skole, hal, svømmehal og lokale legepladser - steder som de aktivt bruger i hverdagen. Lokalmiljøet vægtes højt, og børnehaven er en aktiv del af byen blandt andet med god relation til plejehjemmet.

Vi har en stor grund at boltre os på, og børnehaven har gode udendørsarealer, velindrettet legeplads med muligheder fysisk udfoldelse. Børnehaven er indrettet med et meget stort alrum i centrum, herfra er der stuer med egne garderober og toiletter. Et stort køkken, hvor der tilberedes kost til alle børn i løbet af dagen. Der er personalefaciliteter, kontor og egen indgang.


Nyttig viden

I Thisted kommune er dagtilbud delt op i to områder med hver sin områdeleder. Det er områdelederen, der har det økonomiske og strategiske ansvar for hele området.

Du vil som pædagogisk leder primært have det faglige og personalemæssige ansvar. Snedsted børnehave hører til i Område 2 og udgør sammen med otte andre dagtilbud området. Ud over samarbejdet med personalet i børnehaven, vil områdets øvrige otte pædagogiske ledere være samarbejdspartnere.

Vil du læse mere om kommunens institutioner, så kan du gøre det her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Forud for ansættelse skal du give samtykke til indhentelse af børneattest.

Ugentlig arbejdstid – 37 timer

Tiltrædelse – 1. juni 2021, eller efter aftale.


Vil du vide mere?

Har dette vagt din interesse, hører vi gerne fra dig, henvendelse kan ske til områdeleder Susanne Damgaard telefon 24 76 28 62.

Grundet Corona er det desværre ikke muligt at aflægge institutionen et fysisk besøg.

Ansøgningsfrist den 19. april 2021 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt den 23. april 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.