Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk leder til Solstrålen i Klynge NB H

Vil du være med til at føre vores vision ud i livet og være en del af et ambitiøst team?  
 
Vi ønsker at skabe ”Det gode børneliv”, hvor vores enheder giver det enkelte barn rum til læring, udvikling og trivsel. Med afsæt i politiske mål indenfor læreplaner og pejlemærker. Hvor ledelse og medarbejdere hele tiden har fokus på barnets perspektiv og tænker over, hvordan vores handlinger kan give effekt for børnene.  
 
Klynge NB (Nørrebro/Bispebjerg) H består af otte enheder, og du vil derfor blive en del af et ledelsesteam med otte pædagogiske ledere og en klyngeleder.
 
Du vil blive ansat i Solstrålen, der er en stor integreret institution 0-6 år med 11 stuer, fordelt mellem vuggestue og børnehave. Institutionen har en stor dejlig legeplads og ligger tæt på grønne omgivelser midt i Nordvest. Kan du se fordele og muligheder i en stor ny institution med masser af engagerede medarbejdere, børn og forældre, så er du måske Solstrålens nye pædagogiske leder.  
 
Vi forventer, at du:  
  • Har en pædagogisk baggrund og brænder for faget – og pædagogisk ledelse  
  • Har diplom i ledelse (eller anden relevant uddannelse i ledelse)  
  • Har administrative og it kompetencer  
  • Har kendskab til 0-6 års området og vores brugergruppe  
  • Vil være med til at videreudvikle Solstrålen og lederteamet kontinuerligt  
  • Har gode kommunikative evner, kan kommunikere budskabet tydeligt, er en god strateg  
  • Kan agere i det krydspres, som der er i en politisk styret organisation  
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teamet  
  • Kan bevare overblikket og prioritere  
  • Er en nærværende lyttende leder med en god ro og sikkerhed  
  • Er god til at være retningssættende, arbejde struktureret og fastholde udviklingen af den pædagogiske praksis   
  • Er nysgerrig, teamplayer og har interesse i at indgå i samarbejde med andre ledere, hvor vi sammen skal lykkes   
I Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen mener vi, at god ledelse er en vigtig forudsætning for kvaliteten i det gode børneliv.   
 
For at sætte rammen for ledelsesopgaven, arbejdes der ud fra en klyngeledelsesprofil, som skal understøtte den faglige kvalitet i dagligdagen for alle børn og unge. Den er vi i gang med at skulle omsætte til Klynge NB H’s praksis. I klyngen deltager mange af enhederne i tidlig indsats og arbejdspladsen i fokus.   
 
I Solstrålen er vi optaget af:  
  • Omsætning af handleplaner i praksis, indenfor læringsmiljøer, relationsarbejde, aktiviteter og organisering  
  • Optimering af vores struktur i det pædagogiske arbejde således, at vi får størst mulig effekt for børnene   
  • At arbejde med sproglig udvikling, så vi giver børnene de bedste forudsætninger for deres fremtidige muligheder for læring og udvikling 
  • At arbejde med tidlig opsporing, som vi bruger som baggrundstæppe til at udarbejde handleplaner for børnenes næste udviklingszone   
Solstrålen er med i projektet ”tidlig indsats”. Det er et projekt i Københavns Kommune, som har fokus på, hvordan vi bedst kan hjælpe de mest udsatte småbørn ved at styrke de pædagogiske læringsmiljøer. Det betyder, at vi får en særlig mulighed for at se på vores læringsmiljøer, personalets kompetencer og udvikling af disse med hjælp fra supporten i forvaltningen. Herudover har vi fokus på udeliv og bevægelse.  
 
Mere information  
Ønsker du yderligere information om stillingen og en rundvisning i institutionen, er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Rikke Sjøgren på 2677 0215. Spørgsmål til arbejdet i klyngeteamet kan rettes til klyngeleder Ghita Bjørling på 5043 3889.  
 
Løn- og ansættelsesforhold   
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.  
Tiltrædelse den 1. juni 2018.
Ved eventuel ansættelse indhentes referencer samt straffe- og børneattest.
 
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 18. april 2018.
Vi holder samtaler tirsdag den 24. april 2018 i tidsrummet kl. 15.30-19.30.  
Til samtalen vil klyngeleder, to pædagogiske ledere, medarbejderrepræsentant, bestyrelsesrepræsentant og pædagogisk konsulent deltage.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her