Pædagogisk medarbejder til Bofællesskabet Korsvang, Assens Kommune - Plejecenter Korsvang | Ofir.dk
header background shadow

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
Assens Kommune - Plejecenter Korsvang

Pædagogisk medarbejder til Bofællesskabet Korsvang

Assens Kommune - Plejecenter Korsvang

Vil du være med til at gøre en forskel for Assens Kommunes ældre borgere? Har du lyst til at arbejde med relationer og aktiviteter inden for ældreområdet. Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en pædagogisk medarbejder til Bofællesskabet Korsvang pr. 1. februar 2017.
 
Hvem er vi  
Bofællesskabet Korsvang er en plejebolig i Assens med i alt 34 lejligheder. Huset er opdelt i 3 boenheder, der består af henholdsvis 13, 13 og 8 lejligheder, hvoraf 2 af lejlighederne er ægteskabslejligheder. Bofællesskabet Korsvang blev i 2013 registreret som et EDEN hjem og er en del af de danske plejeboligers EDEN netværk.  
 
Bofællesskabet Korsvang har valgt at bygge plejeboligen, plejen samt omsorgen op omkring filosofien bag EDEN alternative, hvor visionen er at skabe levesteder/liv, der er værd at leve, og hvor alle (borgere, familie og personale) kan leve, vokse og gro.  
 
Det er derfor vigtigt, at borgeren føler sig tryg og oplever at være velbekendt med personalet, og at personalet er velbekendt med borgeren.  
 
Bofællesskabet Korsvang har, som led i deres arbejde med EDEN alternative, en mission om at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. I den forbindelse har Bofællesskabet Korsvang dyr (hunde, katte og fisk), blomster, planter og en sansehave, og vi får jævnlig besøg af dagplejebørn, vuggestuebørn og børnehaven.  
 
Bofællesskabet Korsvang arbejder med afsæt i de personalepolitiske værdier på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi med respekt for hinanden, taler til hinanden og ikke om hinanden.  
 
Hvem er du  
Vi forventer, at du:
  • har en pædagogisk uddannelse og kan arbejde tværfagligt  
  • er omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver og den enkelte beboer  
  • tidligere har arbejdet inden for ældreplejen, eller har lyst til at prøve kræfter med området  
  • er kreativ og selvstændigt kan planlægge og udføre aktiviteter  
  • har et godt humør og er positiv  
  • kan arbejde rehabiliterende i aktiviteter med de ældre  
  • er rummelig og har et anerkendende menneskesyn  
  • er god til at indgå i relationer og er samarbejdsvillig
  • er stabil.  
Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 13 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. februar 2017 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.
 
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Sina Moltrup på tlf. 24 86 20 93.
 
Samtaler forventes afholdt uge 4.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
04-01-2017
Udløbsdato
17-01-2017
Job-ID
329683276
Jobbets adresse

Assens Kommune - Plejecenter Korsvang

Rådhus Allé 5

5610Assens

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden