Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Ringkøbing-Skjern Kommune søger psykolog til vikariat

Brænder du for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge? Samt bidrage til et tværfagligt samarbejde for at fremme ressourcer og understøtte udvikling hos børn, unge såvel som de nære voksne? Har du lyst til at sætte dine kompetencer i spil tværfaglig og psykologfagligt samt bidrage til den fælles opgaveløsning? Så er du måske vores nye kollega.
 
Vi får den 1.marts 2021 i PPR brug for en psykolog til et vikariat min. ½ år pga. en længerevarende sygemelding. Kan du starte tidligere, er det også en mulighed. Den ugentlige arbejdstid er på 30 - 37 timer.
 
I PPR er der ud over psykologer ansat pædagogiske konsulenter og talehørekonsulenter, som vi har et tæt dagligt samarbejde med. Som psykolog bliver du en del af et fagfagligt fællesskab, hvor vi deler viden og erfaring i det daglige, på tværfaglige distrikts- og faggruppemøder.
 
Vi er i kommunen på tværs af flere afdelinger i gang med at implementere ”Nye veje på det specialiserede område”, som bl.a. har fokus på tidlig indsats og et tættere koordineret tværfagligt samarbejde. Herudover er vi med i et satspuljeprojekt om fremskudt psykiatri, hvor fokus er på børn og unge med skolevægring, og et to årigt projekt om lettere behandling i PPR.
 
Om jobbet:
 
PPR betjener almene dagtilbud og skoler i forhold til aldersgruppen 0-18 år, desuden betjening af kommunens specialcentre og specialskoler. Psykologerne i PPR arbejder konsultativt og forebyggende, tilbyder rådgivning, vejledning og sparring i praksis, foretager tests og undersøgelser og udfærdiger pædagogisk psykologiske vurderinger, ligesom vi samarbejder med en række interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder VISO og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Herudover tilbyder Cool kids til børn med angst.
 
Vi er i PPR distriktsfordelt i et Øst-, Vest- og Syd-distrikt. Vikariatet vil være i distrikt Øst, som er det distrikt, der ligger tættest på vores fælles PPR-kontor i Videbæk. I Ringkøbing-Skjern kommunen bygger det fælles Børne- og Ungesyn på en systemisk og narrativ forståelse. Vi er i tæt dialog med organisationspsykolog Vibe Strøier om at lave et længerevarende uddannelsesforløb i PPR, hvor forskellige fremtrædende foredragsholdere vil indgå.
 
Om os:
 
Vi tilbyder et spændende tværfagligt arbejdsfelt blandt engagerede kollegaer, på en arbejdsplads, hvor et godt fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø vægtes højt. Vi arbejder aktivt med at skabe optimale rammer for opgaveløsning i et komplekst arbejdsfelt, der er præget af kontinuerlig udvikling og ændring. Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder, sparring og supervision.
 
Du bliver en del af et psykologfagligt fællesskab bestående af 15 psykologer fordelt på de tre distrikter. I hvert distrikt er der tilknyttet en teamkoordinator. Herudover har talehørekonsulent- og psykologgruppen hver en fagkoordinator. De pædagogiske konsulenter referer til leder af PPR. Psykologgruppen er erfaringsmæssigt bredt sammensat og tæller en specialist, autoriserede psykologer og psykologer, der er i gang med deres autorisationsforløb.
 
Om dig:
 
Vi vægter, at ansøgere har et bredt og solidt fagligt kendskab til 0-18 årsområdet, herunder bl.a. har erfaring den konsultative metode og med test og udredning af børn og unge i denne alder. Vi tilbyder høj grad af fleksibilitet og frihed i tilrettelæggelse af arbejdsdage og tiden, hvilket stiller krav til, at du selvstændigt kan strukturere, planlægge og udføre opgaver i en kompleks hverdag.
Det er afgørende, at du er god til skabe relationer og en tillidsfuld kontakt, at du er positiv, imødekommende og servicemindet. Samtidig er det nødvendigt, at du har en indre psykisk ro, robusthed og personlig tydelighed til at være den, der kan være med til at skabe en fælles udvikling og handleplan, også i pressede situationer, hvor der kan være mange forskellige interesser og følelser i spil.
 
PPR er fysisk placeret på Servicecentret Videbæk, og hvor vi har aktivitetsbaserede arbejdspladser. Vi har hjemmeområder, stille områder og flexrum, så opgaven definerer arbejdspladsen og dermed muligheden for såvel fagfaglig som tværfaglig sparring i hverdagen. Organisatorisk er PPR forankret i Børn og Familie sammen med Socialrådgivningen, Sundhedsplejen, Familiecentret og Tandplejen. Den administrative del af Dagtilbud og Undervisning er også placeret i Videbæk. Familiecentret og Tandplejen er naturlige samarbejdspartnere i det daglige, selvom de ikke fysisk er placeret i Videbæk.
 
Løn og arbejdsvilkår efter gældende regler.
 
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte teamkoordinator og fagkoordinator for psykologerne i PPR Maren Stoltze på tlf. 2134 0724 eller leder af PPR Pernille Funder på tlf. 5142 2686.
 
Ansøgning:
 
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge via www.job.rksk.dk.Tryk på knappen ”send ansøgning” under stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV, samt relevante bilag i PDF eller DOC format, så ansøgningen er modtaget senest den 19. januar. Udvælgelse af ansøgere sker den 20. januar og samtaler forventes afholdt den 22 januar 2021.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.