Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk vejleder til Harløse Skole pr. 1. august 2021

Harløse Skole søger pr. 1. august 2021 en lærer eller pædagog med funktion som pædagogisk vejleder, 37 timer

Harløse Skole i Hillerød er en specialskole for ca. 80 børn i 0-10.kl. Børnene er normalt begavede og har alle en autismediagnose. En del har også andre diagnoser, eksempelvis ADHD, angst etc.

Vi har brug for en pædagogisk vejleder med lyst til at deltage i udviklingen af vores pædagogiske praksis med engagement og tydelighed baseret på viden om autisme.

Elevernes komplekse problemstillinger forstås i en tværfaglig kontekst. Derfor arbejder det pædagogiske personale tæt sammen med skolens Vejlederteam, som du bliver en del af.

Vejlederteamet består af en psykolog, en talepædagog, to pædagogiske vejledere og en læse- og dysleksivejleder.

Vi ønsker en pædagogisk vejleder der, ud over den daglige sparring med personalet omkring vores elever, også vil kunne varetage nogle af flg. funktioner

  • Forældrerådgivning og -vejledning
  • Individuelle forløb med elever
  • Tovholder i komplicerede processer, ofte med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere
  • Interne og eksterne undervisningsopgaver i vores kursus-og supportvirksomhed sammen med det øvrige vejlederteam
  • Omsætte observationer til pædagogiske handlemuligheder
  • Indgå i et tæt og udvidet forældresamarbejde

Det er nødvendigt
  • At du har erfaring fra specialområdet/autismeområdet og er interesseret i fortsat at fordybe dig heri
  • At du er åben og indstillet på at lære af stedets erfaringer og elevernes udspil
  • At du er en teamspiller der kan give og modtage konstruktiv feedback

I Vejlederteamet
  • Hjælper vi hinanden med at bringe hver vores faglige kvalifikationer ind i den tværfaglige opgaveløsning
  • Har vi en hverdag med mange bolde i luften. Vi arbejder selvstændigt, men prioriterer en tæt sparring med hinanden om vores mangeartede opgaver

Yderligere oplysninger og rundvisning
Det er en forudsætning for at blive indkaldt til samtale, at du har været på besøg på skolen. Så ring på telefon 72 32 76 00 for at aftale en tid, hvor vi viser rundt, og fortæller mere om vores pædagogiske fundament samt om, hvad det vil sige at arbejde på netop Harløse Skole.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Frist
Send ansøgning, uddannelsesbevis, CV samt dokumentation for tidligere beskæftigelse senest den 12. maj 2021 kl. 23.59.

Ansættelsessamtalerne finder sted torsdag d. 20.maj 2021.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.