Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogiske medarbejdere

Pædagogiske medarbejdere

... vær med til at gøre en forskel for udsatte unge. Vi smider ikke vores unge ud

Fonden Kanonen er en af Danmarks største udbydere af døgnpladser til udsatte unge, og driver en række socialpædagogiske opholdssteder i Aarhus-området og i Grønland. Med mere end 16 års erfaring yder Kanonen en kvalificeret socialpædagogisk indsats for unge i alderen 12 - 23 år, og vi skaber med vores pædagogik og faglige principper gode resultater. Vi har planer om yderligere udvidelser, og vi søger derfor løbende medarbejdere til de forskellige afdelinger, til både faste jobs og vikarjobs.

“Ingen ved, hvad man formår før man har forsøgt”

Du kommer, som pædagogisk medarbejder til, at arbejde med de sværest anbringelige og mest udsatte unge. Hvis du kender den målgruppe ved du, at dagligdagen kan være fyldt med både glæder og udfordringer. For os er det mere end “et arbejde”, og vi lykkes med det vi gør, fordi vi har en bevidst og konsekvent pædagogisk tilgang til vores opgaver. Vi giver aldrig op, og vi leder kontinuerligt efter de ressourcer, som vi ved der er i et hvert ungt menneske. Vi har høje mål og den vision, at... Kanonen skal være rollemodel for udvikling af høj kvalitet i det socialpædagogiske arbejde i Danmark, og udvikling af de bedst mulige indsatser for udsatte børn og unge, der matcher samfundsudviklingen.

Har du

  • en relevant socialfaglig eller pædagogisk grunduddannelse og/eller konkret erfaring med målgruppen
  • lyst til at gøre en indsats for meget belastede børn og unge
  • et vist “administrativt gen”, samt både vilje og evne til at sikre den fornødne dokumentation af det faglige arbejde

- så har vi lyst til at tale med dig. Skriv gerne til os eller ring på nedenstående telefonnummer.

Vi tilbyder dig

  • en stor faglig og personlig udfordring, i en udviklingsorienteret organisation, som generelt har styr på tingene og en høj faglighed
  • et meningsfuldt arbejde med højt til loftet, stor indflydelse og høj grad af ansvar og kompetence
  • gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • attraktive forhold omkring supervision og faglig udvikling

Læs mere om os, vores pædagogik og vores tilbud på www.kanonen.dk

Yderligere oplysninger kan fås hos pædagogisk chef Mogens B. Rasmussen (mail: mbr@kanonen.dk

/ tlf.: 3062 2101) eller Jan Thomsen fra Ramsdal A/S (mail: jth@ramsdalgruppen.dk / tlf.: 4040

7719), som samarbejder med Kanonen om stillingsbesættelser.

Er du interesseret i et job hos Kanonen, så send din ansøgning og CV mærket “Kanonen” til ans@ramsdalgruppen.dk. Vi modtager- og behandler henvendelser løbende.

Kanonen løser en samfundsmæssig opgave ved, i et kvalificeret miljø, at tilbyde udsatte børn og unge muligheden for at tilegne sig kompetencer til at kunne begå sig i samfundet og få et værdigt liv, med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Kanonen har i dag ca. 85 fastansatte medarbejdere, samt et antal faste vikarer fordelt på 10 forskellige fysiske enheder i Aarhus-området og i Grønland. Vi har pt. 40 døgnpladser fordelt på forskellige enheder samt eget specialskoletilbud.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her