Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper der brænder for det gode børneliv til børnehuset Krummerne

Du bliver fast tilknyttet vores naturskønne udflytterdel Vildroseholm i Jægerspris.

Børnehuset Krummerne er en integreret institution, og vi har struktureret børnehaven i to grupper, der 14 dage ad gangen skiftes til at være i vores hus på Nørrebro og i udflytterdelen Vildroseholm. Det betyder, at du som medhjælper bliver en del af begge vores børnehavegrupper. Børnehuset er placeret tæt på søerne og huser 86 dejlige børn i alderen 0-6 år, hvoraf de 50 børn er børnehavebørn og de resterende 36 er vuggestuebørn. Herudover er vi i Krummerne 17 voksne og en engageret forældregruppe. Vi har åbent mandag-torsdag kl. 07.15-16.45 og fredag kl. 07.15-16.15.

Vi vægter det gode børneliv højt, som for os betyder

  • et liv med nærværende, engagerede og omsorgsfulde voksne
  • at leve livet i nuet og fylde det med fordybelse i leg, samvær og aktivitet
  • en ustresset udfoldelse af relationer og personligheder
  • frihed til selv at vælge og have indflydelse på sin dagligdag
  • at have bevægelsesfrihed og mulighed for at mødes på tværs af aldre og knytte venskaber

Vi forventer, at du

  • er ansvarlig, struktureret, igangsættende, autentisk og legende i din faglige tilgang – tager teten som kollega og viser vejen for børnene
  • planlægger aktiviteter, der fordrer børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse, og kan justere i overensstemmelse med målgruppen
  • arbejder struktureret med SMTTE, TOPI og husets øvrige systematikker og videndeler
  • skaber ro og agerer nærværende med børneperspektivet forrest i alle handlinger, og tager ansvaret for at skabe rammerne, der betinger det
  • er bevidst om at kommunikere klart og tydeligt ud i både børne- og voksenhøjde
  • er bevidst om egne læreprocesser, arbejder med både styrker og svagheder, kan give og modtage faglig feedback
  • baserer dit arbejdsliv på en positiv, humoristisk og livsglad tilgang – at du tager alle mennesker alvorligt og møder verden med et smil
  • er motiveret for at samarbejde med mange og tænke selvstændigt, og ved, hvornår du skal gå foran, gå ved siden og gå bagved i læreprocesser med børnene
  • er fleksibel inden for tidsrummet kl. 07.15-16.45

Vi tilbyder

  • en blandet kollegaskare af mænd og kvinder, unge og ældre
  • en arbejdsplads med plads til faglig og menneskelig forskellighed
  • et fleksibelt arbejdsmiljø og en værdibaseret ledelsesstil
  • et hus, der vægter fællesskabet højt, nøglen til det er bidragstænkning, tydelig kommunikation og aktiv lytning i både børne- og voksenhøjde
  • et arbejdsfællesskab, hvor kollektivt ansvar og åben dialog er bærende i vores måde at lykkes med kerneopgaven
  • et samarbejde, hvor konflikter adresseres det rette sted, med god stemning, mange dialoger og omsorg for hinanden og især for fællesskabet
  • en ledelsesstil, der bygger på samskabelse, tydelighed, mod, konfrontation, fagfaglighed og udvikling
  • en organiseret hverdag, der skaber ro og rammerne for leg og lærende aktiviteter med børnene og tid til refleksioner
  • at vi stræber efter høj faglig viden, hvor det primære arbejde består i at skabe tilknytning til det enkelte barn gennem et konstant relationelt fokus
  • at retningen for husets pædagogik er værdifunderet
  • at retningen for alles handlinger er at skabe rammerne for ”det gode børneliv” – hvad der er bedst for barnet med ”zonen for nærmeste udvikling” som udgangspunkt
  • at den enkelte ses, høres, forstås og støttes i at indgå i relation til sig selv og med andre i de små, større og store praksisfællesskaber, vi dagligt indgår i
  • ro og plads til fordybelse og nysgerrighed med børnegruppen og til det enkelte barn
  • at vi vægter den lange dialog med børnene, den dialog, som gør os alle klogere på hinanden og livet i sin helhed – den dannende og udviklende dialog

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er i børnehaven og er på 24 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. april 2020 eller snarest derefter. Vi indhenter straffeattest og børneattest ved ansættelsen. 

Yderligere information
Lyder ovenstående som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Du har mulighed for at kontakte pædagogisk leder Ann-Sofie Nielsen på 3591 1955/4151 4597.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 27. februar 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.