Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til barselsvikariat i Vokseværket

Vil du være en del af en personalegruppe med masser af energi, børn der trives i deres vuggestue og forældre, der er tilfredse? Her vægtes de tætte relationer højt – i samspil med læringsmiljøer og hverdagspædagogikken.

Vi arbejder med at understøtte børnenes fysiske læringsmiljøer og har i vores praksis fokus på, hvad børnene skal have ud af hverdagspædagogikken.

Vokseværket er beliggende på Krausesvej og har 72 børn og 22 voksne fordelt i to huse.

Stillingen er på 32 timer – i vores hus på Krausesvej 4.

Hos os kan du forvente en arbejdsplads hvor:

  • Der lægges stor vægt på tryghed, omsorg og trivsel – så børnene har de bedste muligheder for læring og udvikling
  • Du vil indgå i et tæt forældresamarbejde, hvor barnets udvikling er det primære
  • Personalet består af mænd og kvinder, høj og lav, gammel som ung
  • Personalet har stor medindflydelse og vi forudsætter, at du involverer dig i hverdagen
  • Hverdagen er præget af positiv energi, humor, overskud, omsorg og respekt
  • Vi arbejder med TOPI, de styrkede læreplaner, hverdagsrutiner og anbefalingerne fra vores pædagogiske tilsyn. Vi prioriterer tid til faglig sparring og evaluering

Vi søger dig, som har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du er nærværende, omsorgsfuld og kan begejstres over arbejdet
  • Du er nysgerrig på vuggestuebarnets udvikling og deltager aktivt i hverdagen
  • Du kan tilrettelægge aktiviteter og planlægge vuggestuedagen i forhold til børnegruppens sammensætning, alder og udviklingstrin
  • Du er interesseret i at videreudvikle vores vuggestues kultur både i forhold til pædagogisk praksis, forældresamarbejde og personaleudvikling
  • Du er autentisk i relationen til såvel børn som voksne
  • Du hviler i dig selv og viser ægte interesse for både børn og voksne
  • Du har et personligt overskud og ser både personlig og faglig udvikling i at arbejde med målgruppen

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Ansættelse primo juni 2020 – og et år frem.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Klynge F (IBØ F), som består af ni enheder på 0-10 års området.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Vi indhenter børne- og straffeattester, samt referencer fra tidligere arbejdssted i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, kan pædagogisk leder Rikke Pallisgaard Hallberg kontaktes på 6138 3135.

Kan du se dig selv arbejde i Vokseværket og ønsker du at bidrage aktivt med at fastholde og udvikle vores vuggestue, så send os en ansøgning vedlagt CV.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 9. juni 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.