Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til Børnestien

Pædagogmedhjælper på 35 timer om ugen til Børnestien, i vuggestuen. Fra 1. juni 2021.

Vi er 18 pædagogiske medarbejdere, der har ansvaret for ca. 100 børn mellem 0 og 6 år. Derudover har vi vores køkkenpersonale, som laver mad til os hver dag samt studerende.

Vi arbejder struktureret og relationelt – fx i børnegrupper, overgange, sprog, bevægelse, fællesskabet med fokus på venskaber og tematiserede legezoner.

Vi søger en medhjælper der

  • sammen med børnene og det øvrige personale, vil være med til at skabe en indholdsrig og spændende hverdag med trivsel, udvikling og læring
  • har interesse og kompetencer indenfor en eller flere af følgende: Krop og bevægelse, udeliv / natur, musik, sprog og digitalisering
  • er god til at danne relationer og kan samarbejde med både kolleger og forældre
  • forstår at møde børn på en omsorgsfuld og anerkendende måde
  • har et godt humør og et positivt sind samt ser muligheder frem for begrænsninger
  • tager ansvar, er tydelig og bidrager med at være aktiv deltagende i praksis – leger på legepladsen, ser med børnene, er nysgerrig og går på opdagelse med børnene og så videre
  • er fleksibel og stabil.

Vi kan blandt andet tilbyde dig følgende
  • En spændende og alsidig hverdag, hvor der jongleres med mange bolde i luften
  • En arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø
  • Gode kolleger, søde børn og et godt samarbejde med forældrene.

Yderligere oplysninger om stillingen
kan fås ved henvendelse til daglig leder Maria Holst-Christensen på mail mhols@hillerod.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

Ansøgningsfrist
Den 9. april 2021

Samtaler forventes i uge 15/16

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.