Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til Det særlige dagtilbud Hvalen

Du vil være den ideelle medarbejder til vores institution, hvis du fremstår som en tydelig og robust voksen, som evner at hjælpe børnene med at finde den ro, de ofte kan mangle.

Hvalen er beliggende på Islands Brygge, Artillerivej 75, direkte op ad Amager Fælled og nær ved busforbindelse, samt Metrostation. Institutionens åbningstid er fra kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud normeret til 33 børn. Vores målgruppe er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m. Børnene er fordelt på fem stuer. Vores personalegruppe består p.t. af 15 pædagoger, fem pædagogmedhjælpere, tre fysio- og ergoterapeuter, samt gårdmand, køkken og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave er i fællesskab, at skabe rammer for at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med forældrene. Vores pædagogiske udgangspunkt er en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt seks særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år beliggende rundt om i Københavns Kommune.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der:

  •  kan bistå pædagogerne i det pædagogiske behandlingsarbejde omkring børnene
  •  kan møde barnet på dets udviklingstrin og tage udgangspunkt i barnets ressourcer
  •  kan støtte barnet i relationen til andre
  •  kan støtte barnet i at opnå større selvstændighed, selvhjulpenhed, selvtillid og selvværd
  •  kan understøtte barnets sprog ved brug af forskellige kommunikationsformer, bla. PECS og Boardmaker

Du vil være den ideelle medarbejder til vores institution, hvis du:

  • fremstår som en tydelig og robust voksen, som evner at hjælpe børnene med at finde den ro, de ofte kan mangle
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi har en del skriftlig kommunikation med forældre
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam

Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads, der har fokus på:

  • at arbejde med Arbejdsfælleskaber
  • fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig ledelse og kommunikation

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattester, og det er en forudsætning, at det er muligt at indhente referencer, hvis vi skal tilbyde dig stillingen i Hvalen.

Yderligere information?
Kontakt evt. institutionen på 3264 4300, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen. 
Vi kan desværre ikke tilbyde rundvisning. Besøg Hvalens hjemmeside på www.hvalen.kk.dk

Søg via nedenstående link senest fredag den 24. juli 2020
Samtaler afholdes uge 32 eller 33


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.