Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til Kongerigets børnehave

Brænder du for at gøre en forskel for børn i 3-6 års alderens hverdag? Er du vild med Marte Meo eller har lyst til at blive det? Vil du være en del af en faglig udviklingsproces med afsæt i Marte Meo’s principper? Så kan du blive vores nye kollega.

Kongeriget søger en engageret pædagogmedhjælper til vores børnehave, 35 timer om ugen.

Kongeriget har siden august 2020 arbejdet systematisk med implementering af Marte Meo og har pr. 1. januar fastansat to Marte Meo terapeuter til den videre proces.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der brænder for at arbejde med børn i 3-6-års alderen og som har lyst til hver dag at gøre en forskel for alle børn i Kongeriget.

I Kongeriget arbejder vi målrettet med Marte Meo som metode. Vi bruger korte filmoptagelser (10 min.) til at analysere vores pædagogiske arbejde og får løbende tilbagemeldinger fra institutionens Marte Meo terapeuter. Med metoden arbejder vi hen imod at alle børn mødes i et udviklingsskabende samspil, og alle børn får den støtte de har brug for, så der skabes trivsel og positiv udvikling. Marte Meo metoden er en ressourceorienteret vejledningsmetode. Metoden bruger filmklip fra hverdagen til at tydeliggøre, hvad det enkelte barn viser os og tager konkret fat i det, der virker.

Vi tilbyder; introduktion og oplæring i Marte Meo som metode, individuel sparring og tilbagemelding på egen praksis fra Marte Meo terapeut, deltagelse i et udviklingsforløb omkring rum og læring og mulighed for indflydelse på institutionens udvikling.

Vi er en personalegruppe, som er blandet i køn, alder og anciennitet, vi vægter et godt kollegaskab med en høj faglighed og humor.

Om dig:

  • Du brænder for at arbejde med børn i 3-6-års alderen
  • Du er engageret og ansvarsbevidst
  • Du møder på arbejde for at gøre en forskel for alle børn i institutionen
  • Du er vild med Marte Meo eller har lyst til at blive det

Om os:

  • 0-6 års institution med seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf de to er i udflytter
  • Arbejder systematisk med implementering af Marte Meo
  • Fokus på et stærkt arbejdsfællesskab på tværs af matrikler
  • Beliggenhed tæt på metro
  • En del af A Klynge I, som består af Sejlhuset, Børnehuset Else, Børnehuset Jorn, 8-Tallet, LilleArena og M-Huset

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere information, kan du kontakte konstitueret pædagogisk leder Anne Bagge på 2928 3196.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 22. april 2021


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.