Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til Ørnen (barselsvikariat)

Stillingen er tilknyttet hele huset og arbejdstiden ligger primært i varierende tider fi tidsrummet kl. 08-16.00. Barselvikariatet er et af de længere, da vores kollega er gået fra før tid.

Børnehuset Ørnen er et lyst og rummeligt hus, der råder over to legepladser. Vi ligger i forbindelse med Stjernestien på Bispebjerg i Fuglekvarteret. Vi har 112 indskrevne børn og er 25 ansatte til at løse vores kerneopgave. Ørnen er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge D.

Vi arbejder ud fra den styrkede læreplan og har i vores klynge udarbejdet ’læringsblomsten’. Denne danner fundamentet for vores pædagogiske planlægning af aktiviteter i længere perioder ad gangen i klyngens 0-6-års enheder. Du kan læse vores styrkede læreplan på www.oernen.kk.dk.

I Ørnen er vi også meget optagede af, at børnene får viden om natur og miljø og sørger for, at de har deltagelsesmuligheder i hverdagen. Vi har en stor læringszone med dyr, hvor børnene er deltagende og et stort drivhus i forlængelse af vores fællesrum, der giver os mulighed for at spire, plante og dyrke forskellige blomster og grøntsager. Herudover bruger vi naturligvis naturen omkring os, både i nærmiljøet og på længere ture ud af huset.

Vores måltidspædagogik fylder også meget i hverdagen. Under måltidet kan en medarbejder understøtte børnenes mulighed for fx selvhjulpenhed, behovsudsættelse, sproglig udvikling og inklusion. Du er derfor nærværende og faglig observant under måltidet. Netop vores måltider er et af børnehuset Ørnens flagskibe. Vi har det økologiske guldmærke og har ansat en kok, der tilbereder vores måltider fra bunden og sikrer, at de er varierede og ernæringsmæssigt korrekte.

Før den 15. marts arbejdede vi fagligt ud fra Ørnens masterplan for faglig udvikling. Den er lagt lidt i bero, men vi kigger ind i en toårig periode, hvor de tre overskrifter for faglig udvikling vil være: ’Refleksion og udvikling af kompetence til planlægning og evaluering i et børneperspektiv’, ’Voksnes legekompetencer’ og ’Børn som aktive medskabere’

Vi forventer, at du

  • brænder for arbejdet med børn i alderen 0-6 år, og at du er imødekommende og omsorgsfuld
  • formår at navigere og agere fagligt i samarbejde med dine kolleger i arbejdsfællesskabet
  • er nærværende og fysisk tilgængelig for børnene og formår at vekselvirke mellem børne- og vokseninitierede lege
  • ser forældre som vores vigtigste samarbejdspartner i hverdagen
  • kan arbejde stabilt og ansvarligt i tidsrummet kl. 07-17.00 og deltager i enhedens mødestruktur, hvoraf nogle fora ligger uden for tidsrummet kl. 07-17.00

Vi tilbyder

  • en stilling i en organisation, hvor vi sætter udvikling og faglighed i højsædet
  • et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på samarbejde på tværs i teams og i hele huset og alle har et ansvar for at hverdagen fungerer
  • et hus, hvor der er højt til loftet og plads til masser af sjov og grin i hverdagen
  • ugentlige stuemøder, der tager udgangspunkt i klyngens læringsblomst
  • at du får medansvar for løbende at udvikle vores læringsmiljøer, så de tilgodeser børnenes behov for stimuli, udvikling samt selvbestemmelse og deltagelsesmuligheder i hverdagen

Ansættelsesvilkår
Barselvikariatet er en flyverstilling på 35 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. august 2020.

Mere information
Kan du se dig selv i ovenstående og måske har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 2498 2248.

Husk at uploade relevante uddannelsespapirer med din ansøgning og CV.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 8. juli 2020
Vi afvikler samtaler i uge 29.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.