Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til Tusindefryden i Enighedens Børnehus

Enighedens Børnehus søger en ambitiøs medhjælper, der med stort engagement vil være med til det pædagogiske arbejde i huset. Stillingen er på 35 timer ugentligt og er til besættelse den 1. marts 2018. Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 07-17.00.  
 
Om os  
Enighedens Børnehus er en vuggestue, der er beliggende på Bygmestervej i Københavns Nordvestkvarter, med en skøn legeplads og et dejligt, lyst og rummeligt hus. Vi er en del af den nye klynge NB H, hvor vi arbejder på tvær af institutioner og har fælles kompetenceudvikling. Institutionen består af 60 vuggestuebørn og 17 engagerede medarbejdere.  
 
Vi har et godt og tæt forældresamarbejde med mange ressourcestærke familier, som engagerer sig i institutionen, bidrager aktivt til hverdagen og med udviklingen af pædagogikken.  
 
Som arbejdsplads vægter vi fagligheden højt og har kontinuerligt fokus på udviklingen af den pædagogiske praksis. Vi har i øjeblikket fokus på læreplantemaerne sprog og bevægelse.  
 
I vores praksis vægter vi tillid, medledelse, åbenhed, handlekraft og god kommunikation. Vi er et socialt hus med plads til forskellighed. Der er højt til loftet og muligheder for at præge eget og kollegaers arbejde i en behagelig og anerkendende omgangstone.  
 
Du kan tilbyde
  • en anerkendende tilgang, som giver børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse
  • erfaring indenfor vuggestueområdet
  • kendskab til digitale medier og gerne KBHbarn
  • at arbejde struktureret og at du kan sætte lege i gang
  • evnen til at indgå i en personalegruppe og at du er praktisk anlagt
  • viljen til at undre dig og blande dig i kollegaernes praksis
  • lyst til det udfordrende, men meget givende vuggestuearbejde
  • at du er glad for udeliv og at du er kreativ
  • at være ansvarsfuld, en rollemodel og at du har overblik.
Vi tilbyder
  • et fagligt reflekterende hus  
  • ejerskab i alle væsentlige processer  
  • fokus på faglighed i et godt arbejdsmiljø  
  • humor og respekt for forskellighed  
  • et velfungerende og udviklende forældresamarbejde  
  • gode kollegaer, der har let til smil. 
Mere information
Har du yderligere spørgsmål, kontakt pædagogisk leder Michael Bjørkvad (kontoret) eller pædagog Benedikte (Tusindefryden) på 3531 4600.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 16. februar 2018.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her