Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælper til weekendvagt på aflastningsinstitutionen Skovbusene

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og deres familier?

Om Skovhusene og Skovsneglen
Skovhusene er som aflastningsinstitution en del af børneområdet i Borgercenter Handicap. Børneområdet er kendetegnet ved en specialiseret viden samt stor vilje og engagement i arbejdet. Børneområdet yder rådgivning og vejledning til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og til deres forældre, ligesom vi udarbejder børnefaglige undersøgelser, bevilger støtteforanstaltninger og følger op på disse foranstaltninger. På børneområdet i Borgercenter Handicap er vi i alt 180 medarbejdere. Vi er organiseret i fire handicapfaglige teams, et familiehus og aflastningsinstitutionen Skovhusene.

Skovsneglen er en af fire afdelinger under Skovhusene. Skovsneglens målgruppe er børn og unge mellem 0-18 år med multiple funktionsnedsættelser. Mange af børnene på Skovsneglen er kørestolsbrugere og en del er sondeernærede. Nogle af børnene har sprog og andre har ikke noget verbalt sprog, flere af børnene bruger Tegn til Tale.

Et barn med et handicap har tit et stort behov for støtte og hjælp i hverdagen. Som aflastningsinstitution er det vores målsætning at give familier med børn med handicap et frirum i hverdagen – et frirum, hvor forældrene kan fokusere på søskende, kan tage sig af praktiske opgaver og kan have et voksenliv. De fleste børn og unge er i aflastning i Skovhusene 90 døgn om året. I praksis betyder det, at hvert barn er i aflastning en fast dag om ugen og en weekend hver fjerde uge.

Vi forventer, at du

  • er omstillingsparat
  • har humor og let til latter
  • er struktureret
  • har erfaring med teamsamarbejde
  • har gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • har et positivt menneskesyn og en anerkendende, nærværende og tillidsfuld tilgang til børnene, de unge, forældre og kollegaer
  • er fleksibel
  • tager ansvar og er indstillet på at arbejde i fast team hver anden weekend
  • er initiativrig og kan gribe arbejdsopgaver og følge dem til dørs
  • selvstændigt kan igangsætte aktiviteter med børnene/de unge
  • er åben og ærlig i din kommunikation
  • brænder for målgruppen
  • er psykisk robust

Vi tilbyder

  • en fagligt velfunderet medarbejdergruppe, der brænder for at give børn og unge et godt børne- og ungdomsliv med fokus på livskvalitet og selvstændighed gennem en udviklingsorienteret indsats
  • en arbejdsplads, som prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt
  • en velfungerende medarbejdergruppe med spredning i alder og af begge køn
  • en sjov, udfordrende og spændende arbejdsplads med et godt socialt sammenhold
  • en nærværende ledelse
  • mulighed for ekstra vikarvagter udover de faste vagter (ikke et krav)

Ansættelsesvilkår
Pædagogmedhjælperstillingen er på 10 timer ugentlig, fordelt på hver tirsdag aften og hver fjerde weekend i ulige uger. Tiltrædelse den 1. september 2020. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan besættes. Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads.

Vil du vide mere?
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Susi Jacobsen på 3066 7113 eller sygeplejerske Kristina Nørholm på 2491 2165. Du kan også læse om os her.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 20. august 2020
Vi forventer at holde samtaler i uge 35.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.