Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælpere til Engskolen

Har du erfaring med at arbejde i skole eller dagtilbud? Og har du erfaring med børn med særlige udfordringer, indlæringsvanskeligheder, autisme eller ADHD? Så læs endelig videre her.

Engskolen er en specialskole i Københavns Kommune. Vi ligger centralt placeret lige ved Enghave plads på Vesterbro.

Vi vil åbne verden for vores elever og eleverne for verden. Det gør vi med masser af oplevelser og praksisnær undervisning, det gør vi med fortsat fokus på livsduelighed og undervisning, der er tilrettelagt, så hver eneste elev udfordres netop der, hvor de er lige nu.

Kan du se dig selv i det? Og får du allerede nu gode ideer til, hvordan man gør det i praksis? Så er det netop dig, vi gerne ser som vores nye kollega på Engskolen.

Vi har to klasserækker på skolen. En klasserække for børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder og en klasserække for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.   

I begge klasserækker har vi børn med autismespektrum forstyrrelser, ADHD og andre udfordringer, der gør, at barnet har brug for særlig tilrettelagt og målrettet undervisning.   

Engskolen har eget fritidstilbud målrettet hele vores elevgruppe.   

I skoleåret 2020/2021 er vi ca. 130 elever og ca. 65 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, medhjælpere, ledere, gårdmand, kok og administrativt personale. Sammen er vi ansvarlige for hele barnets liv på Engskolen og hele barnets dag.   

Som pædagogmedhjælper er du den ekstra voksne, der træder til, der hvor der er børn, der har det svært. Vi har f.eks. elever som i perioder undervises væk fra gruppen, og det kunne godt være din opgave, at laver forskellige aktiviteter med en enkelt elev.

Du kan være tilknyttet et enkelt team, og have en særlig opgave der, du kan skulle hjælpe til i to-tre teams på skift og have særlige opgaver der, og det kan også være dig, der hjælper til, hvis der er sygdom eller det øvrige personale er på kursus.   

Hvis du har særlige interesser eller kompetencer, vil der være mulighed for, at du i skole og fritid kan have dine egne mindre grupper/hold til disse aktiviteter. Det kan være grupper, der fordyber sig i sport, spil, musik, håndværk eller lign.   

Du skal  

  • holde af, at være sammen med både små og store børn. De yngste er seks år og nogle elever er 18 år, inden de forlader Engskolen 
  • have en forståelse af, at alle børn gør deres bedste, og at det er os, der skal ændre på rammen eller de krav, vi stiller til børnene, hvis ikke de honorerer vores forventninger   
  • være i god kontakt med dig selv, du skal være rolig, venlig og bevist om, at det er dig, der har ansvaret 
  • være robust og omstillingsparat og klar til at træde til, der hvor der er brug for en ekstra hånd  
  • kunne samarbejde med mange faggrupper, hvor hver har sine særlige kompetencer, med det formål at understøtte alle elevers personlige, social og faglige udvikling   
  • være stabil, tydelig og troværdig 
  • være optaget af kvalitet i opgaven og bevidst om, at det er det små ting, der gør den store forskel.   

Engskolen er en lille skole og en dejlig arbejdsplads. Her kender alle hinanden, og du vil opleve, at der er mange muligheder, og at initiativ og innovation bliver hilst velkommen.

På Engskolen får du  

  • En flok glade børn, der giver dig oplevelsen af at din indsat er vigtig og gør en forskel  
  • En arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode fællesskab er i højsædet, hvor der er god stemning og rart at være
  • Et åbent og udviklingsorienteret personale, med stor erfaring i at arbejde sammen i teams  
  • Et arbejdsfællesskab hvor opgaverne løses sammen med overskud og humor   
  • En madskole, hvor vores køkken er en væsentlig del af vores skole

Ansættelsesvilkår
Vi søger pædagogmedhjælpere på fuld tid med ansættelse fra 1. august 2020, og da der knytter sig til særlige bevillinger på bestemte børn eller børnegrupper, forløber de formentligt frem til 30. juni 2021, dog med mulighed for at bevillingen forlænges.

Stillingen er altså tidsbegrænset for dette skoleår med mulighed for forlængelse. Der vil være gode muligheder for at søge en fast stilling hos os efter endt vikariat. 

Du kan forvente arbejdstider i tidsrummet 7.00-17.00 afhængig af hvilke opgaver, du påtager dig. 

For yderligere information, se skolens hjemmeside: http://engskolen.aula.dk

Du kan også henvende dig til souschef Kasper Munk Jensen på 2498 1238 eller skoleleder Lonnie Skytte Bechmann på 2165 2511.   

Søg via nedenstående link senest torsdag den 4. juni 2020
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. juni 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.