Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogmedhjælpere til Fritidsinstitutionen ved Gerbrandskolen

Vi er en stor fritidsinstitution beliggende rundt omkring Gerbrandskolen på Amager. Institutionen har til huse på fire matrikler. I alt er der tilknyttet ca. 500 børn. Fritidsinstitutionen er en del af Klynge F på Amager.

Vi søger medhjælpere på 18-20 timer om ugen, primært i tidsrummet kl. 12.00-16.00, med start den 1. maj 2020 eller snarest.

Er du en positiv, stabil og ansvarsbevidst person og er du glad for udendørsaktiviteter som bål, boldspil og diverse aktiviteter på legepladsen (gerne specifikke kompetencer som skateboarding, parkour, musik, dans, stomp, fælleslege eller lignende) men samtidig i stand til at sætte kreative indendørs aktiviteter i gang på en stue? Så er det måske lige dig, vi mangler. Den 1. maj modtager vi en stor gruppe nye børn og dine arbejdstider vil derfor ligge mellem kl. 08.00-16.00.

Hos os vil du opleve en travl og til tider hektisk hverdag, men samtidig også en hverdag der er struktureret og planlagt. Vi har gode udendørsfaciliteter, ligesom vi har adgang til skolens gymnastiksale, gode legepladser med bålplads og adgang til skolens grønne baner.

I Fritidsinstitutionen ved Gerbrandskolen mener vi, at det er vigtigt med stabile og trygge rammer, indenfor hvilke børnene kan udfolde sig. Derfor vægter vi nærværende voksne, der er deltagende og engagerede i aktiviteter og som formår at tage det overordnede ansvar i forhold til børnegruppens og det enkelte barns trivsel.

Vi arbejder efter vores planlagte aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du kan trives i en struktureret hverdag, hvor arbejdsopgaverne ikke udelukkende er selvvalgte, men at du også formår at være med til at få orden i kaos.

Vores indsatsområder er børnenes sundhed og trivsel samt gode sociale omgangsformer. Dette kommer til udtryk i alle daglige aktiviteter.

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Meinhild Djurhuus på meinhd@buf.kk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via nedenstående link senest onsdag 8. april 2020 
Vi forventer at holde samtaler i uge 17.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.