Pædagogmedhjælpere til Klynge Radius i Vanløse - fordi vores børn er vigtige

I Klynge Radius i Vanløse søger vi pædagogmedhjælpere til flere af vores enheder. Vi er en fagligt stærk klynge, der arbejder med fokus på effekten for vores kære børn. Livsduelighed er kodeordret for os. Vi mener, at alle børn har ret til at være del af et anerkendende fællesskab.
 
Er du optaget af at gøre en positiv forskel for børnene, og brænder du for den gode dialog med ledelse og kollegaer? Vil du være med til at spille en vigtig rolle for videreudvikling af KIDS (Charlotte Ringsmoses førende forskning om inspiration for gode læringsmiljøer)? Så er du måske en af vores nye medhjælpere.
   
Vi tilbyder  
Som pædagogmedhjælper hos os bliver du også en del af et anerkendende fællesskab – i en klynge, som bygger på glæden ved at være sammen om kerneopgaven, et stort engagement og på at have det sjovt, samtidig med at vi lærer og udvikler os. Vi er syv enheder med børn i alderen 0-10 år. Vi har seks udvalg på tværs i klyngen: sproglig udvikling, mindfullness, overgange, KIDS, forældresamarbejde og it. Klyngen har tydelig ledelse og kommunikation, så vi kender hinandens forventninger, ønsker og ambitioner.  
 
Generelt for de enheder, der søger nye pædagogmedhjælpere, gælder det, at vi arbejder med det gode børneliv gennem refleksion, faglig stolthed og nærvær. Vi har fokus på pædagogisk kvalitet i børnenes lærings- og udviklingsmuligheder. For os handler pædagogisk kvalitet om, at børnene bliver i stand til at indgå i det samfundsmæssige liv, de vokser op i, men det handler lige så meget om at leve det gode børneliv her og nu.    
 
Vi søger pædagogmedhjælpere til følgende enheder:  
 
Mundi  
I Børnehuset Mundi skaber vi Ro til at Gro gennem leg, læring, udvikling og bevidst nærvær. I Mundi skal oplevelser være autentiske og ambitiøse. Børn skal hver dag opleve succes i trygge fællesskaber og via passionerede medarbejdere med høj faglighed, arbejdsglæde og godt humør. I Mundi organiserer vi os, så vi skaber mulighed for at følge børnene, samtidig med at vi vil lære dem noget. Vi søger en medhjælper 35 timer ugentligt. 
 
Katholm  
Katholm er en lille enhed med tilhørende basisgruppe, som har en hjemlig atmosfære med høj faglighed. Vi har til huse i en ældre villa, hvor æstetik og små læringsrum bliver prioriteret højt. Der er et tæt samarbejde stuerne imellem – med særlig fokus på struktur og inklusion, og hvor medarbejdernes kompetencer bliver udfoldet bedst muligt. Katholm har stærke traditioner, hvilket forældrerådet er en aktiv del af. Katholm søger en medhjælper 36 timer ugentligt.  
 
Drivhuset   
Drivhuset er en integreret enhed med børnehave, vuggestue og udflytterdel.  Drivhuset har en personalegruppe, hvor fagligheden blomstrer, og arbejdsglæde og nærvær vægtes højt. Du skal kunne trives i regnvejr og solskin og skabe læring og livsglæde i alle sammenhænge med børnene. Vi søger en medhjælper til vuggestuen på 36 timer.  
 
Duetten   
Den integrerede institution Duetten holder til i to mindre huse i Vanløse. Vores faglige tilgang er forankret i et anerkendende menneskesyn, og vi tillægger os derfor et resursesyn på børn, kollegaer og forældre. Når vi skaber kvalitetsfyldte læringsmiljøer, arbejder vi med muligheder frem for begrænsninger og søger altid den bedste løsning for Duettens børn. Som medarbejdergruppe er vi hinandens sparringspartnere og dyrker kammeratlighed og fællesskab. Der er en let omgangstone i begge huse, og vi er åbne for nye initiativer og idéer. Duetten er en dynamisk og udviklingsorienteret institution med en bred faglig profil. Vi søger en vikar til en medhjælper i børnehaven 30 timer ugentligt. Du skal have kørekort.  
 
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte klyngeleder Guli Werther på 3045 3575.
Vi har en forventning om, at du har kigget på vores hjemmesider og orienteret dig om klyngen.
 
Som pædagogmedhjælper forventes det, at du søger på hele klyngens stillinger, men du kan selvfølgelig godt ønske en af de enkelte enheder.  
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 23. april 2018
Der vil blive holdt samtaler den 24.-25. april i tidsrummet mellem kl. 8.00-17.00.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Dynamisk, engageret og refleksiv pædagogmedhjælper til Hulahophuset

Hulahophuset

Har du lyst til at være med til at præge en ny institution? Hulahophuset søger en pædagogmedhjælper til en stilling på 35 timer om ugen. Hulahophuset Vi er en fem år gammel 0-6 års institution, der åbnede i februar 2013. Vi har store visioner og der...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Pædagogmedhjælper til Kong Tumles udflytterbørnehave

Kong Tumle

København
Kan du både gå foran, ved siden af og bagved børnene i en pædagogisk kontekst? Så er du måske den, vi søger til vores udflytterafdeling med 50 børn. I udflytterafdelingen lægger vi i særlig grad vægt på kropslig dannelse, og vores fokus er på nature...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:4. maj 2018

Pædagogmedhjælper til vuggestue i Dronning Louise (vikariat)

Dronning Louise

København
Vikariatet er på 35 timer ugentligt i vuggestueafdelingen og starter den 1. maj og løber til og med 28. august 2018. Om os Dronning Louise er en integreret 0-6-års institution og ønsker at være en institution i bevægelse. Et udviklende og inspireren...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Pædagogmedhjælpere til vuggestue i Ellepilen

Ellepilen

Har du erhvervserfaring inden for børnehaveområdet, og er du udviklingsorienteret og har mod på at prøve nye tanker, ideer og initiativer? Ellepilen søger 1-2 pædagogmedhjælpere til vuggestuen 30-37 timer om ugen fra 1. maj eller hurtigst muligt. El...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Timelønnet vikar til Herberget RG60

Ungeherberg RG60

Frederiksberg
RG60 søger timelønnet vikar - Genopslag RG60 søger ny timelønnet vikar, der kan påtage sig vågne nattevagter i tidsrummet 23.30-07.30 samt vagter i dag og aften timerne. Vi har ledige vagter i maj, så du skal kunne begynde med kort varsel. Herberget...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:23. april 2018