Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Park & Vej søger en anlægsgartnerelev

Park & Vej i Allerød Kommune søger en grå anlægsgartnerelev med tiltrædelse 1. maj 2018 eller snarest muligt herefter. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger mellem 7.00-15.30 mandag – torsdag og 7.00-12.00 fredag.

Om os
Park & Vej er en selvstændig virksomhed i afdelingen Teknik og Drift i Allerød Kommune. Vi har til huse på Materielgården i Lynge. Park & Vej varetager drift og vedligehold af kommunens veje, stier og fortove, grønne områder samt skoler, institutioners og idrætsanlægs udearealer.

Vi kan tilbyde:

  • Gode kolleger i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø.
  • Ordentlige arbejdsforhold og masser af frisk luft.
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder og kort afstand til chef og kolleger.
  • En dagligdag, hvor du selv er medbestemmende og må tage ansvar for de daglige arbejdsopgaver.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde og medindflydelse på egen hverdag højt.

Om stillingen
Som anlægsgartnerelev vil du i Park & Vej indgå i et af vores teams, hvor du vil lære at udføre opgaver indenfor vedligeholdelse og opretning af eksisterende anlæg samt mindre nyanlæg. Du vil i perioder også have grønne opgaver som græsklipning, klipning af hæk, beskæringsarbejde og ukrudtsbekæmpelse samt alt andet forefaldende arbejde inden for gartnerfaget.

Uddannelsen er en god blanding af praktisk læring samt skoleophold med teori.

Om dig
Vi sætter en stor ære i at kommunens borgere og øvrige gæster får den bedst mulige oplevelse inden for de givne rammer, når de færdes på kommunens vej- og stinet.

Vi forventer derfor at du:
  • Er imødekommende og engageret og har lyst til at gøre en forskel for kommunens borgere.
  • Er fleksibel, pligtopfyldende, mødestabil og at du har et godt humør.
  • Du trives med periodevist hårdt fysisk arbejde, men forstår at passe på dig selv.
  • Har modet til at tage initiativ og ansvar – både for dig selv og din egen faglige/personlige udvikling.
  • Er god til at arbejde selvstændigt, men at du også sætter pris på at samarbejde med dine kolleger.
  • Kan strukturere dit arbejde, udvise handlekraft, tage ansvar og være loyal.
  • Minimum har kørekort til kategori B og eventuelt BE.
  • Du har en positiv indstilling, der er med til at skabe arbejdsglæde hos dig selv og dine samarbejdsrelationer.

Ved opstart i Park & Vej skal du som minimum være færdig med grundforløbet.
 
Derfor skal du vælge os
I Park & Vej sikrer vi, at de arealer vi har ansvaret for renholdes, vedligeholdes og vintervedligeholdes i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer og efter det politisk vedtagne serviceniveau samt at kontrakter og aftaler vi har med kommunens andre afdelinger altid overholdes.

Park & Vej arbejder efter Allerød Kommunes værdigrundlag, hvor vi skaber resultater gennem dialog, der er præget af Respekt, Åbenhed og Troværdighed.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for 3F for Specialarbejdere m.fl.

Du er velkommen til at kontakte Michael Frandsen på tlf. 25 55 18 03 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads. Der må derfor ikke ryges i arbejdstiden.

Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest 28. februar 2018. Evt. uddannelsesbevis, dokumentation for tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 10.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har ca. 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.




 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her