Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Partnerskabsorienteret projektleder med forretningssans til Kultur- og Fritidsforvaltningen - vikariat

Kan du orkestrere partnerskaber på tværs af sektorer, der skaber fremtidens levende, bæredygtige by? Københavns Kommune søger projektleder med sans for forretning til udvikling og gennemførsel af udviklingsprojekter. 
 
Vi søger en projektleder til teamet for kreativ vækst i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Teamet arbejder for at øge væksten i de kreative brancher bl.a. film, gastronomi, design og tech og øge de kreative aktørers bidrag til en kulturelt levende, bæredygtig og socialt inkluderende by. 
 
Teamets opgaveportefølje spænder bredt fra støtte og medudvikling af nye kulturtilbud til københavnerne, over opstart af væksthuse for iværksættere og kreative aktører til internationale kultur og erhvervsfremstød. 
 
Fælles for projekterne er, at de udvikles og realiseres i tæt samarbejde med en lang række partnere – offentlige, virksomheder, interesseorganisationer og foreninger – i nye konstellationer og med skræddersyede finansieringsmodeller, der på forskellig vis kombinerer offentlig støtte, salg og fundraising. 
 
Dine opgaver
Som projektleder bliver din opgave at indgå i teamets længerevarende projekter. Du vil også få ansvar for en række mindre områder afhængig af din profil. Du vil bl.a. skulle 
  • være med til at skabe fremdrift i flere projekter ad gangen 
  • udvikle og give sparring på konceptoplæg 
  • varetage interessenthåndtering og netværkspleje
  • forberede oplæg og materiale til chefer og direktion
  • lave skriftlige og mundtlige oplæg til eksterne
Din profil 
For at blive taget i betragtning til stillingen, skal du skal kunne overbevise os om, at du kan bidrage til at udvikle og gennemføre komplekse projekter med mange partnere og med blik for politiske mål. Vi forestiller os en kollega, der 
  • kan skabe fælles ejerskab omkring et projekt
  • kan skabe klarhed i komplekse projekter
  • er netværksorienteret og tænker i fælles værdiskabelse
  • kan tænke og handle strategisk
  • kommunikerer kort og klart på skrift, visuelt og i tale
  • foretrækker at arbejde i en omskiftelig virkelighed, hvor du i høj grad skal være med til at skabe form og retning
Det vil dertil være en fordel, at du har 
  • netværk i konkrete kreative vækstmiljøer som fx gastronomi, film eller tech
  • viden om forretningsudvikling
  • forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation
Vi tilbyder 
  • mulighed for at være med til at bryde nyt land inden for nye tværsektorsamarbejder og finansieringsmodeller
  • en stærk faglig og social afdeling med dygtige kolleger
  • stor indflydelse på opgaveløsning
  • en dynamisk (og til tider travl) hverdag med mange varierende opgaver 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med opstart snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset til syv måneder. 
 
Arbejdsstedet er Kultur- og Fritidsforvaltningen på Nyropsgade i København V. 
 
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle yderligere tillæg efter kvalifikationer. 
 
Mere information  
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte konstitueret chef for Kreativ Vækst Mikkel Christian Knudsen Holst på 2492 6931. 
 
Send motiveret ansøgning og CV som PDF samlet som ét dokument. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 25. april 2018  
Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.   
 
Kultur- og Fritidsforvaltningen  
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her