Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PAU-elever med holdstart den 25. januar 2021

Har du lyst til at uddanne dig til pædagogisk assistent?
Nu har du mulighed for at begynde en spændende karriere inden for både det almene og det specialiserede pædagogiske område.

Har du ambitioner om

  • Et professionelt arbejde med mennesker, hvor nærvær og relationer er centrale kompetencer?
  • En elevansættelse med spændende og udfordrende arbejdsopgaver?
  • En uddannelse, der veksler mellem skole og praktik?
  • At blive en del af arbejdsfællesskaber, hvor engagement, pædagogik, selvstændighed og samarbejde er i fokus?

Er du

  • Glad for udvikling og ikke bange for en udfordring?
  • God til at begejstre og lade dig begejstre?
  • Initiativrig, engageret og god til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde?
  • Nysgerrig og interesseret i andre mennesker og forskellige kulturer?
  • Mødestabil og indstillet på at indgå i faglig og personlig udvikling under vejledning?
  • Parat til at tage ansvar for egen læring og for fællesskabet?

Forudsætning for optagelse
Du skal have bestået Grundforløb 2 rettet mod PAU (pædagogisk assistent).
Dansk på D-niveau, samfundsfag på E-niveau, idræt på F-niveau, psykologi på F-niveau samt brandbekæmpelseskursus og førstehjælpskursus.

I forbindelse med ansættelsen bliver der indhentet børne- og straffeattester.

 

Vi tilbyder

  • Som pædagogisk assistentelev ansat i Bornholms Regionskommune vil du komme til at arbejde med pædagogiske opgaver.
  • Du vil i løbet af din uddannelse blive tilknyttet forskellige praktiksteder både inden for børne-, skole- og voksenhandicapområdet.
  • Pædagogiske assistentelever ansættes på 37 timer pr. uge.
  • Der vil være mulighed for praktik i udlandet.
  • Voksenelevløn kan opnås efter fastlagte kriterier.
  • Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole på Campus Bornholm.

Ansøgning
I din ansøgning vil vi bede dig uddybe, hvorfor du ønsker at uddanne dig til pædagogisk assistent.

Du bedes vedhæfte uddannelsesbeviser, udtalelser fra tidligere ansættelser samt anden relevant dokumentation til din ansøgning.

Udfyld dette skema, gem og vedhæft det til din ansøgning via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 23. november 2020: https://www.brk.dk/stillinger/Documents/PAU.pdf

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter indgået mellem KL og FOA.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. 25-01-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning ,CV og realkompetencevurdering  samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 23-11-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 49

Inden du søger jobbet, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering/uddannelsesplan. Det kan du bestille tid til, ved at kontakte studievejlederne Linda Bergmann/Ellen Westh Jensen på mail: sosu-studievejledning@bhsund.dk eller ringe til studievejlederne på telefon 36 98 34 30 i tidsrummet mandag kl. 10.45-14.30, onsdag kl. 8.00-12.15, torsdag kl. 12.45-15.30 og fredag kl. 8.00-12.15. 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Bitten Poss Jørgensen på 56923024.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.