Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PAU-elever, Pædagog- og lærerstuderende søges til dagtilbud og skoler

Gør en forskel

Greve Kommune er i gang med at genåbne skoler og dagtilbud ud fra sundhedsmyndighedernes instrukser om bl.a. hygiejne, afstand og arealer. Det er en kompliceret opgave, og der er behov for flere medarbejdere, som kan hjælpe vores skoler og dagtilbud med at overholde retningslinjerne for genåbningen. Fx har vi brug for dig, når børnene skal inddeles i mindre grupper, hvor du skal bidrage til pædagogiske aktiviteter eller undervisningsaktiviteter. Vi kan også have brug for dig til at hjælpe børn og elever med at holde afstand og huske korrekt håndvask og til at udskifte og rengøre fx legetøj.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i det timetal, der passer dig, men maksimalt 15 timer ugentligt, så du samtidigt kan passe dit studie. Vi betaler overenskomstmæssig løn for din indsats, og ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest. Ansættelsen er midlertidig.

Vi forventer, at du ikke har mistanke om, at du har Covid-19, og at du kan følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvordan vi passer på hinanden.

Ansøgningsproces

Ansøgningsprocessen sker ved, at du besvarer nogle få spørgsmål via linket nedenfor. Du må gerne skrive en kort ansøgning, men du skal vedhæfte dokumentation for, at du er indskrevet på din uddannelse – fx et billede af dit studiekort.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Susanne Crosby på telefon 43979237 eller e-mail CDS@greve.dk.

Vi behandler din henvendelse hurtigst muligt, og kontakter løbende ansøgere.

Hvis du ikke bliver kontaktet indenfor de næste uger, kan det skyldes, at vi lige nu ikke har brug for din arbejdskraft. Denne situation kan hurtigt ændre sig, og du kan derfor blive kontaktet på et senere tidspunkt.

Vi håber, du har lyst til at hjælpe os med at løse en vigtig samfundsmæssig opgave og skabe trygge rammer for børn og elever i Greve .

Tak for din tid.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.