Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pau-uddannet til et vikariat i Børnehuset Bispevangens vuggestue

Stillingen er på 37 timer og er et vikariat på ca. 1 år, og ønskes besat snarest muligt.
Vuggestuen er ved at blive omstruktureret og bliver udvidet fra 3 til 4 stuer.

OM DISTRIKT BALTORP
Distrikt Baltorp er beliggende i Ballerup Midtby og består af 6 børnehuse, hvoraf Bispevangen er det ene. De øvrige børnehuse hedder Kirstinevang, Kornblomsten, Stjernehuset, Grantoften og Askelunden. Hvert børnehus har ansat en eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.

Distriktets pædagogiske praksis afspejler sig i Ballerup Kommunes Børne- og Unge strategi ”Fællesskab for alle – Alle i fællesskab”, som tager udgangspunkt i et fælles systemisk og anerkendende børne- og ungesyn, hvor deltagelse i inkluderende fællesskaber er for alle børn og unge samt i visionen ”Dagtilbud med mening”, hvor målsætningerne er at:

  • Alle børn trives og udvikler sig
  • Leg og læring går nye veje
  • Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft.

BISPEVANGEN TILBYDER:
  • Et børnehus med 100 børn i alderen 0-6 år
  • 19 kollegaer og 1-2 studerende
  • Mødetid mellem kl. 6.15 – 16.45

Bispevangen er en institution i bevægelse. Vi er i gang med en udviklingsproces med fokus på organisering og struktur i den pædagogiske praksis med udgangspunkt i børnenes trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i små og store fællesskaber. Vi skal bl.a. implementere de nye styrkede læreplaner, som er i proces og er påbegyndt i august, og som går på tværs af de 6 børnehuse i distriktet.

Bispevangen er et børnehus som består af et vuggestuehus og et børnehavehus, men vi er meget bevidste om at opfatte os som værende et børnehus med et fælles pædagogisk grundlag og værdisæt, et samarbejde på tværs i personalet og med et fælles anliggende i forældresamarbejdet.Du vil som ansat i Bispevangen være tilknyttet en bestemt børnegruppe, men skal være klar til at tage en tørn i en vilkårlig børnegruppe, når behov opstår.

Børnehuset består af 7 grupper – 4 i vuggestuen og 3 i børnehaven. Børnehaven er opdelt med de kommende skolebørn i en gruppe, og de øvrige børn er fordelt i to aldersmæssigt ens grupper.

Bispevangen er indrettet med legeoaser, hvilket giver mulighed for forskellige læringsmiljøer, men det stiller også store krav og dygtighed af den voksne for at kunne se børnenes behov for støtte i deres udvikling, og samtidig være bevidst om egen betydning for at sætte sig selv i spil som rollemodel.
 
I 2020 har vi fokus på ”sprog i samspil”, som er et undervisningsforløb der varetages af talepædagogen, som er tilknyttet Bispevangen. I distriktet har vi i fællesskab udarbejdet læreplaner, som vi nu skal implementere.

LIDT OM VORES PÆDAGOGISKE SYN:
Vi ser børnenes ressourcer frem for begrænsninger og følger børnenes spor og børnenes nærmeste udviklingszone, og ud fra dette planlægger og justerer vi praksis. Vi tænker barnet som medskaber af egen læring, og ser vores egen rolle som guidende, støttende og udfordrende ud fra barnets alder og udvikling. Vi opfatter os selv som rollemodeller i forhold til vores samspil med børn og forældre. Vi er bevidste om, at vores fremtoning, handlinger og kropssprog påvirker relationen vi indgår i og den læringsmulighed, vi er medskaber af.

Vi har fokus på det gode forældresamarbejde og ser forældrene som vores tætte samarbejdspartnere og dermed familien som en helhed. Vi ønsker at ”bygge bro” mellem barnets to verdener – børnehuset og hjemmet - til gavn for barnets trivsel, udvikling og læring.

Du skal være indstillet på at indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. ressourcepædagoger, som er tilknyttet vores distrikt, og som deltager på forskelligvis ud fra det behov vi har. Så vi lader os gerne kigge på ude fra for at skabe læringsmiljøer og læringsrum, der udvikler både vores børn og os selv.

VI FORVENTER AT DU
  • har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene
  • brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år
  • har gode samarbejdsevner
  • er struktureret og ansvarsfuld
  • er bevidst om din rolle i samspillet med børn, forældre og kollegaer
  • har overblik (også i en travl hverdag) og formår at bevare roen
  • er systematisk i planlægning af processer og aktiviteter og arbejder forpligtende i forhold til aftaler samt kan se vigtigheden i at nå de faglige mål der sættes
  • vil være i stand til at tilpasse dig virkeligheden i den dagligdag du møder
  • har en imødekommende og positiv tilgang til forældrene og møder dem i deres vilkår
  • kan se muligheder og indgå et arbejde med alsidige dynamiske læringsmiljøer
  • kan bidrage til børns legekompetencer og være med til at understøtte de inkluderende læringsmiljøer
  • kan sætte pædagogiske aktiviteter i gang og navigere i aldersgruppen 0-3 år
  • er kreativt tænkende og nyder udelivet i alt slags vejr
  • er undrende, smilende og udadvendt.

Har du overblik og kan se verden fra flere perspektiver, så er det dig vi har brug for.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes reference og børneattest på personer, der ansættes i dagtilbud.

YDERLIGERE INFORMATION:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jette Blixt på telefon 4477 1825 for yderligere information. Vi ser gerne at du besøger os for at tale med personalet.

ANSØGNINGSFRIST: 13. APRIL 2020

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.